Radio og podcast om rejser og oplevelser

Lyt til programmerne hér på siden og på danske radiostationer


Forsiden   Aktiviteter   Podcast   Overnatning   Rejsemål   Transport   Rejseprogrammer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Dresden - 1. afsnit af Rejseprogrammet Road-trip 2024


Produceret og redigeret af Søren Clauding i samarbejde med Marion Clauding - november 2024


I efteråret 2024 gennemførte vi et road-trip til fire europæiske kulturbyer i rækkefølgen Dresden, Wien, Salzburg og Leipzig. 1. afsnit tager sit udgangspunkt i København, hvor Tysk Turistinformation dagen inden afrejsen tilfældigvis afholdt et pressemøde om Dresden med efterfølgende kor-koncert af Dresdener Kreuzchor i Vor Frue Kirke. Det var et road-trip, hvor vi i bæredygtighedens tegn kørte i en KIA Sportage hybridbil, sejlede med en Scandlines hybridfærge, og opførte os så bæredygtigt som muligt. Af samme årsag blev ruten tilrettelagt, så vi kørte færrest mulige kilometer. I Dresden var vi indlogeret i centrum af den gamle by, hvorfra alt kunne nås til fods, og vi oplevede over to dage byen. Vi havde dog særlig fokus på genopbygningen efter tidligere tiders massakre. Naturligt var Semper operaen et tema, men også spadsereture i den gamle såvel som den nye bydel satte byen i relief. I Rejseprogrammet hører vi om byen, vi fortæller om byen som vi oplever den og har samtaler med ikke mindst orkesterdirektøren for Sächsische Staatskapelle Dresden.

Læs introduktion til og baggrunden for vores road-trip hér >>>


Læs introduktionen til Dresden hér >>>


Podcast - Lyt til Rejseprogrammet, 1. afsnit, inklusiv besøget i Dresden i programmets fulde længde
Lyt til Rejseprogrammet, 1. afsnit, del 1, introduktion til programmet
Lyt til Rejseprogrammet, 1. afsnit, del 2,  inklusiv interview med Lotte Arnsted, Pressechef, Tysk Turistinformation, og Dresdner Kreuzchor

Lotte Arnsted er pressechef hos Tysk Turistinformation i Danmark. Hun har stor viden om Tyskland. I samtalen, som fandt sted ifm pressemødet om Dresden. giver hun en introduktion til, hvad man bl.a. kan opleve i Dresden.


Lyt til Rejseprogrammet, 1. afsnit, del 3, introduktion til rejsens opsætning inklusiv interview med Anette Ustrup, Informationschef, Scandlines
Anette Ustrup er informationschef hos Scandlines, og da bilturen inkluderede en bæredygtig tilgang til det, at rejse, var det naturligt at få indsigt i hvad det store rederi, der bl.a. betjener ruten fra Gedser til Rostock, gør for at reducere forureningen. Dertil kommer et par tips om bilkørsel i Tyskland, som bl.a. fordrer en såkaldt Umweltplakette, der tillader kørsel i bl.a. Dresdens miljø-zone.




Lyt til Rejseprogrammet, 1. afsnit, del 4, introduktion til Dresden

Læs introduktionen til Dresden hér >>>

Lyt til Rejseprogrammet, 1. afsnit, del 5, introduktion til Semberoper
Når man besøger Dresden, er Semper operaen – Semperoper på tysk – ikke til at komme uden om. Den genopbyggede opera, der har været gennem så mangt og meget, og sidst blev udsat for store vandskader, da Elben flød over sine breder i 2002, SKAL man besøge på den ene eller den anden måde.
Læs om Semper operaen hér >>>
Lyt til Rejseprogrammet, 1. afsnit, del 6, samtale med orkesterdirektør Annekatrin Fojuth,  Sächsische Staatskapelle Dresden

Annekatrin Fojuth fortæller bl.a., at hun som sådan ikke skal forny kapellet. Men hun vil i respekt for kapellets arv og den særlige lyd, orkestret er kendt for – og som selvfølgelig opleves på sin helt særlige måde i de til formålet skabte omgivelser – gennem tilrettet iscenesættelse blandt andet hen ad vejen sikre, at opførelsen af ikke mindst de store klassiske operaværker til stadighed vil kunne tiltrække publikum.
Læs om Semper operaen hér >>>

Lyt til Rejseprogrammet, 1. afsnit, del 7, besøg i Dresdner Neustadt, samtal med Michał Rydz, Manager Tourismusmarketing, Dresden
Har man kun et par dage i Dresden, bør man afsætte nogle timer, hvis vejret er godt, til en spadseretur i Dresdener Neustadt. For hér oplever man en helt anden verden. I alle tilfælde, hvis man bevæger sig ind i den ydre Neustadt. Vi gik turen sammen med Michał Rydz, der har til opgave at markedsføre Dresden overfor eksempelvis mennesker som os.
Læs om Dresdner Neustadt hér >>>

Samtaler/mini podcasts i fuld længde på originalsproget:

Mini podcast - samtale om Dresden med Lotte Arnsted, pressechef hos Tysk Turistinformation
Efter pressemødet i København talte vi med Lotte Arnsted, Pressechef hos Tysk Turistinformation om hvordan hun ser Dresden. Her er den fulde samtale - på dansk.



Mini podcast - Inden afrejsen talte vi med Anette Ustrup, informationschef hos Scandlines, bl.a. om rederiets indsats på miljøområdet
Anette Ustrup har været tilknyttet Scandlines over en årrække og har stor indsigt i, hvordan man som rederi kan opføre si bæredygtigt, og hvordan hybridfærger samt fuldt elektriske færger vil kunne bidrage til at reducere CO2 belastningen af klimaet. Her er den fulde samtale - på dansk.


Mini podcast - samtale med Frau Lange - indgår ikke i Rejseprogrammet
Frau Lange er en usædvanlig kyndig tur-guide i Semperoper, bl.a. fordi hun selv har oplevet at se operaen i ruiner efter 2. verdenskrig og hvordan den blev genopbygget som en slags prestige projekt for DDR-styret i det tidligere såkaldte Østtyskland.  Hun fortæller også, at man havde taget ved lære af historien, og ved hjælp af kunstnerisk og håndværksmæssig fingerfærdighed genetablerede de utallige paneler og dekorationer i bygningen ved brug af alternative materiale til træ. Det er en anden måde at brandsikre en bygning på – og ekstremt godt lavet. Samtalen er på tysk.
Mini podcast - samtale med Annekatrin Fojuth
Samtalen med den ny tiltrådte orkesterdirektør finder sted på tysk. Annekatrin Fojuth fortæller bl.a. at hun som sådan ikke skal forny kapellet. Men hun vil i respekt for kapellets arv og den særlige lyd, orkestret er kendt for – og som selvfølgelig opleves på sin helt særlige måde i de til formålet skabte omgivelser – gennem tilrettet iscenesættelse blandt andet hen ad vejen sikre, at opførelsen af ikke mindst de store klassiske operaværker til stadighed vil kunne tiltrække publikum.
Mini podcast - samtale med Michał Rydz i fuld længde
Vi gik turen i det ydre Neustadt sammen med Michał Rydz, der har til opgave at markedsføre Dresden overfor eksempelvis mennesker som os. Men hans entusiasme og engagement, hér hvor man kan være helt nede på jorden og blot opleve nutidige menneskers opfindsomhed og glæde, stråler ud af snakken med ham. Samtalen er på tysk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rejseradioen.dk redigeres og udgives af Søren Clauding

© Rejseradioen: Søren Clauding - Clauding Communication. Kontakt >>>