
Road-trip til Dresden:
Semper
operaen SKAL opleves
Af Søren
Clauding – november 2024
Når man besøger Dresden, er Semper
operaen – Semperoper på tysk – ikke til at komme uden om. Den
genopbyggede opera, der har været gennem så mangt og meget, og
sidst blev udsat for store vandskader, da Elben flød over sine
breder i 2002, SKAL man besøge på den ene eller den anden måde.
I praksis er operaen også vanskelig at
forbigå, fordi den fylder så meget i bybilledet, som nabo til
Zwinger palads-komplekset, kongeslottet, rådhuset og den
Brühlsche Terrasse. Der er også tale om en smuk bygning, på
samme niveau som andre førende, smukke og historiske operaer i
Europa, fx Pariser operaen, Scala operaen i Milano og Staatsoper
i Wien.

Dansker stod bag
Bygningen har imidlertid sin helt egen
stil, skabt af danskeren Gottfried Semper i 1841 (OK, han kom
fra Hamburg, men det var i den tid, hvor den tyske Hansestad
havde dansk tilhørsforhold).
Baglæns i kronologien efterlod nazi-tiden
de sørgelige rester af den flotte operabygning, som et alt for
synligt eksempel på dele af menneskehedens destruktive karakter.
Den var simpelthen en ruin, som så meget andet i Dresden.
Faktisk var omkring 60 procent af den tyske storby, der i dag
huser godt 550.000 indbyggere, lagt i ruiner.
Selvom bombningen af de store tyske byer
sidst i krigen gik til et godt formål, fordi det var med til at
stoppe den ulyksalige ødelæggelse af kultur, natur og
menneskeliv, var de sørgelige rester af den enestående
operabygning et synligt eksempel på, hvor let det er på få
øjeblikke at ødelægge værdier, som det tager år og dag at
reetablere.
Genopbygget
Heldigvis var man allerede i DDR tiden
indstillet på, at ikke mindst kulturelle værdier skulle have
mulighed for at opblomstre, og det samme gjorde Semperoper. I
perioden fra 1977 til 1985 genopbyggede man operaen, så den i
dag fremstår som om intet var sket.
Vi deltog i en rundvisning i operaen,
udført af den kyndige og let forståelige Frau Lange, som har
boet i Dresden i hele sit liv, og både har oplevet ruinerne
såvel som genopbygningen, hvilket hun fortæller om i
radioindslaget – kald det blot en mini-podcast – her på siden.

Mini-podcast - samtale med Frau Lange - indgår ikke i Rejseprogrammet
Hun kunne bl.a. fortælle, at man havde
taget ved lære af historien, og ved hjælp af kunstnerisk og
håndværksmæssig fingerfærdighed genetablerede de utallige
paneler og dekorationer i bygningen ved brug af alternative
materiale til træ. Det er en anden måde at brandsikre en bygning
på – og ekstremt godt lavet.
Allerede i 1869 havde man nemlig også
oplevet en brand. Dengang gik det ud over Gottfried Sempers værk
fra 1841. Men også dengang lod man sig ikke kue, og i 1871 havde
man påbegyndt genopbygningen under ledelse af Gottfried Sempers
søn, Manfred Semper. Oprindeligt var ideen til et operahus dog
opstået helt tilbage i 1664, hvor det indgik som en del af
Zwinger komplekset, men bygningen fra dengang har ikke noget til
fælles med den moderne Semperoper.
Det saksiske statskapel
I dag huser Semperoper bl.a. Sächsische
Staatskapelle Dresden, som blev grundlagt i 1548 og antagelig er
det orkester i verden, som har været aktiv uafbrudt i længst tid
(modsat det danske Kongelige Kapel, som godt nok kan føres
længere tilbage i historien, men ikke altid har været aktivt).
Og i august 2024 tiltrådte så delvist en
ny ledelse i operahuset, inklusive en ny orkesterdirektør,
Annekatrin Fojuth, som vi havde fornøjelsen at møde, under vores
besøg i Dresden.

Mini podcast - samtale med Annekatrin Fojuth i fuld længde
Samtale med Annekatrin Fojuth i kort form fra Rejseprogrammet om
Dresden
Samtalen med hende kan også høres i sin
fulde længde her på siden. Den finder sted på tysk, men kort
fortalt taler Annekatrin Fojuth bl.a. om, at hun som sådan ikke
skal forny kapellet. Men hun vil i respekt for kapellets arv og
den særlige lyd, orkestret er kendt for – og som selvfølgelig
opleves på sin helt særlige måde i de til formålet skabte
omgivelser – gennem tilrettet iscenesættelse blandt andet hen ad
vejen sikre, at opførelsen af ikke mindst de store klassiske
operaværker til stadighed vil kunne tiltrække publikum.
Semperoper SKAL opleves
Vi havde anledning til, at opleve
Giuseppe Verdis opera Otello under vores besøg i Dresden, og det
gav en på mange måder klarere forståelse for, hvad der er
kapellets kvaliteter, og i hvilken retning, man allerede er
begyndt at arbejde. Vi havde ikke tilladelse til at fotografere
under forestillingen, så i denne forbindelse kan vi ikke lade
billeder sige mere end mange ord. Men nu handler det jo også
meget om lyd...
Derfor skal Semperoper opleves, mere end blot udenfor
murene, når man besøger Dresden. En rundvisning giver meget, men
kombineret med en musisk oplevelse sættes prikken over i’et.

Klar til publikum: Sæderne er alle forsynet med aircondition.
¨

Operasalen er imponerende. Billederne til venstre og i midten er
optaget under klargøringen af scenen, og til højre af
orkestergraven er optaget i pausen, helt efter forskrifterne.

Også danske Ludvig Holberg har fået sig navn i foyeren. I
operasalen er anbragt et ur øverst over tæppet. Det skulle
forhindre datidens publikum i at forstyrre, når et lommeur
skulle betjenes. Men uret skifter kun tid hver femte minut.
Grundstenen til genopbygningen af Semperoper efter 2.
verdenskrig blev lagt d. 24. juni 1977. På billedet til højre
ser man udsigten ud over Operapladsen fra Operaens øvre etage.
Tøl højre ses Zwinger paladset. |