|

Der ville være en pæn udsigt over
Mirabellgarten, hvis ikke træerne var i vejen. På den anden side
af hotellet havde man udsigt til et hus...
Sheraton Grand Salzburg
God
beliggenhed og pæn standard
Af Søren
Clauding – november 2024
Vi besøgte Sheraton Grand hotellet i
Salzburg i forbindelse med vores road-trip til bl.a. Mozarts
fødeby, og blev ikke skuffet over standarden. Hvad man heller
ikke bør på et Sheraton hotel, selvom vurderingen ikke helt er
fem-stjernet, som man normalt vil forstå det. Officielt er
angivet 4,5 stjerner, og det kan vi tilslutte os.
På den anden side er beliggenheden ideel,
grænsende op til den smukke Mirabellgarten og snart med
Universität Mozarteum som nærmeste nabo. Fra hotellet er den
indre by og alle Salzburgs centrale seværdigheder indenfor 10-15
minutters spadseregang, og muligheden for at gå langs Salzach
floden, hvis ikke Mirabellhaven foretrækkes, trækker bestemt
opad.
Læs mere om oplevelserne i Salzburg,
se billederne og lyt til Podcast og samtalerne hér >>>
Vi fik et nordvendt værelse med udsigt
til et hus. Måske ikke lige, hvad man forventer af et hotel, der
trods alt ikke ligger i hjertet af en storby. Men indrømmet,
alle grundstykker direkte til Salzach var formentlig ikke til
salg, da hotellet skulle bygges. Og selv med udsigt til floden,
er der jo også en bagside…
Faciliteterne var i orden, god
morgenmadsrestaurant, god bar, og værelset… Pænt, indrettet i
varme farver, men ellers ret meget standard, om end af den mere
luksuriøse slags. Og betjeningen var også god.
Parkeringsgaragen direkte under hotelbygningen er en stor
fordel på et roadtrip, hvor bilen parkeres, mens man ser byen
til fods. Pladsen var dog lidt snæver. Der er elevator direkte
op til værelsesgangene.
Vi vender gerne tilbage hertil.




Parkeringskælderen i kælderen under et
hotel er altid praktisk, men pladsen var lidt kneben. Heldigvis
har en KIA Sportage PHEV GT-Line et godt 360 grader kamera og
bakkamera.
|