Road-trip i kunst, kultur og bæredygtighedens tegn: Salzburg: Kulturspækket bjergby med egen charme

Af Søren Clauding – november 2024

Podcast - lyt til Rejseprogrammet, 3. afsnit, Salzburg

Da vi besluttede, hvilke kulturdestinationer i Mellemeuropa, der skulle indgå i vores road-trip, som også omfatter Dresden, Wien og Leipzig, var der ikke en millimeter tvivl om, at Salzburg skulle med på ruten. Salzburg har blot små 160.000 indbyggere, og det, man kender Østrigs fjerdestørste by for, er den historiske bykerne, der flere steder er bygget ind i Mönchsberg’s (Munkebjerget) stejle klippevæg i bykernens sydvestlige del. Og Mozart selvfølgelig. Men også meget andet.

Wolfgang Amadeus Mozart er verdens største komponist, som direktøren for Mozarteum stiftelsen, der varetager arven efter Mozart, Rainer Heneis passioneret udtrykker det. Og Mozarts kolossale produktion taler sit eget sprog. Da han bukkede under for, antagelig reumatisk feber, d. 5. december 1891, var han kun 35 år gammel.

Mozarts fødested i Salzburg kan man besøge, og hans navn dukker op overalt i byen, som er et regulært turistcentrum. Men der hviler en langt større ro og større respekt omkring byen, end hovedstaden kunne mobilisere. Vil man som turist slappe af, er Salzburg et fremragende sted at gøre det.

Dele af byen er bygget ind i bjergvæggen på Mönchsberg.

De originale Salzburger Mozartkugler

Mozart er alle steder. Han har også lagt navn til de berømte Mozart-kugler, som desværre mest er kendt udenfor Salzburg gennem et industriprodukt, der ikke smagsmæssigt kommer i nærheden af det, man kan opleve, når man næsten ærbødigt tager den første bid af den originale Salzburger Mozartkugle.

Originalen, og der findes kun én original, blev udviklet af konditoren Paul Fürst i 1890. Den er siden blevet fremstillet af familien Fürst og solgt bl.a. i familiens Café Konditorei Fürst på Brodgasse 13 ved Alten Mark, lige omkring hjørnet ved Residenzplatz, som er Salzburgs officielle og reelle bymidte.

I Café Fürst fik vi en snak med Doris Fürst, som er virksomhedens forretningsfører, om bl.a. de originale Mozartkugles meget omhyggelige og detaljerede tilblivelsesproces. Og vi smagte ikke bare den berømte originale praline, men også et lille udvalg af de konditorkager, man også serverer i Café’en. Er man i Salzburg, og har noget, der blot ligner en sød tand, er der ingen vej udenom.

Læs om Mozartkuglerne, se billeder og lyt til radioindslaget og mini-podcast'en med forretningsfører Doris Fürst >>>

Mozartkugler - de originale...

De originale folkedragter

På den modsatte side af Residenzplatz ligger Salzburger Heimartwerk, der er en stor butik, opført i en tidligere gæstefløj til den daværende Fyrstærkebiskops gæster (Salzburg var mellem 1328 og 1803 en kirkestat, ledet af en fyrste, der i samme ombæring også var ærkebiskop i den romerskkatolske kirke).

Salzburger Heimartwerk har eksisteret siden 1946, og er den førende ”højkvalitets producent” af skræddersyede folkedragter, de såkaldte ”Trachten”, herunder den kendte kvindelige klædedragt, kaldet Dirndl og de karakteristiske læderbukser. Bæredygtighed og genbrug er en basal del af forretningskonceptet.

Men de har også meget andet i sortimentet, hvad forretningsfører Hildegund Schirlbauer fortæller i vores radioindslag og uddyber i mini-podcasten med hende, som foregår på en god kombination af dansk og tysk. Hildegund Schirlbauer har nemlig tilbragt fire år i Danmark først i nullerne, og selvom hendes danske er noget rustent, gør hun et hæderligt forsøg…

Læs om Heimartwerk, se billeder og lyt til radioindslaget og mini-podcast'en med forretningsfører Hildegund >>>

Heimartwerk.

DomQuartier Salzburg samler historien

På Residenzplatz’en finder man også hovedindgangen til ”DomQuartier Salzburg”, som er en institution, der blev etableret i 2014. I radioindslaget og mini-podcasten med direktøren for institutionen, Dr. Andrea Stockhammer, får vi forklaringen derpå. Institutionen skal kort fortalt ses i et historisk perspektiv.

I 1614 påbegyndte man bygningen af en ny og meget stor katedral. I forvejen havde man allerede omkring år 700 bygget et kloster, og siden etablerede fyrsteærkebiskoppen sig i en prægtig residens, bygget sammen med klosteret og katedralen. I 1805 blev Salzburg annekteret til det østrigske imperium, og de tre institutioner var i praksis adskilt med lukkede døre og mure. Hver af dem havde deres opgaver, og de var da heller ikke uvenner, men den treenighed, man tidligere kendte til, var borte.

Indtil murene i bogstavelig forstand blev revet ned og den historiske i hvert fald bygningstekniske treenighed genskabt. Det var man færdig med i 2014, og da havde man også ladet bygningskomplekset fremstå som et museum, hvor man helt konkret kan gå fra den ene del til den anden. Den oplevelse beskrives også på en meget medrivende måde af Andrea Stockhammer i lydindslagene, på tysk.

Læs om DomQuartier, se billederne og lyt til radioindslaget og mini-podcast'en med direktør Dr. Andrea Stockhammer >>>

Rasidenzplatz med DomQuartier og open-air tribunen til Jazz&TheCity festivalen.

Eine ganz kleine Nachtmusik på Mozarteum

Sidste destination på bilturen skulle være Leipzig. Og præcis dette efterår er Leipzig og Salzburg blevet kædet ekstra meget sammen på grund af det ny identificerede Mozart værk, Eine ganz kleine Nachtmusik. Originalen tilhører og opbevares fortsat i Leipzig, men d. 19. september blev værket uropført på Mozarteum i Salzburg, og siden fik vi et nært forhold til originalnoderne, som vi dog første gang fik forevist i affotograferet trykt form, netop på Mozarteum.

Mozarteum er en stiftelse, som blev etableret efter Mozarts død i 1891 af hans hustru og to sønner. Ingen af dem har efterkommere i dag, og stiftelsens opgave er, at varetage arven efter den verdensberømte komponist, hvis barndomshjem er åbent for publikum i Salzburg.

På Mozarteum præsenterede Rainer Heneis os for den samlede oversigt over alle Mozarts værker, den såkaldte Köchel fortegnelse, første gang udgivet i 1862, hvor Eine ganz kleine Nachtmusik, eller mere formelt ”Serenade in C für zwei Violinen und Basso KV 648”, nu også indgår. Fortegnelsen blev sidste gang revideret for 60 år siden. Over den seneste årrække er værket blevet digitaliseret, og det var i den forbindelse, at Mozart-værket blev optaget.

Læs om Mozarteum, se billederne og lyt til radioindslaget og mini-podcast'en med Rainer Heneis, CEO, Stiftung Mozarteum >>>

Eine ganz kleine Nachtmusik er nu identificeret og optaget i Köchel fortegnelsen som et "officielt" Mozart værk..

At det ikke var sket før, skyldes at man ikke har de originale af Mozart skrevne noder – han var blot mellem 10 og 13 år gammel, da han komponerede værket. Det, man har, er en afskrift fra dengang af noderne. Da Mozarts node-håndskrift derfor ikke kunne identificeres, men at værket omvendt var markeret som et Wolfgang Mozart værk, skulle det først gennemgå en omfattende og tilbundsgående videnskabelig analyse for at kunne verificeres som et Mozart værk. Det var det, der skete, da den nye Köchel-fortegnelse blev publiceret.

Salzburg er alsidighed

Mozart er Salzburg, selvom han tilbragte den sidste del af sit liv i Wien. Omvendt er Salzburg også Mozart, men det betyder ikke, at man udelukker udvikling og bredde i oplevelsen af byen. Præcis i de dage, vi besøgte Salzburg, afholdt man en Jazz-festival, en slags byfest kaldet Jazz&TheCity, med utallige gratis arrangementer, afholdt hvor man havde mulighed for det. I byens kirker, restauranter, i det kendte Marionetteater, i Mirabellhaven og naturligvis også på den store ”open air scene” på Residenzplatz.

Andromeda Mega Express Orchestra.

Repertoiret inkluderede utallige moderne, innovative og eksperimentale jazz-koncerter. Vi overværede blandt andet åbningskoncerten, hvor det tyske orkester, Andromeda Mega Express Orchestra med 12 mand på scenen, der hver især samtidig improviserede på bl.a harpe, fløjter, vibrafon, saxofon og marimba skabte et gigantisk lydunivers. Det var på ingen måde, noget der blot mindede om traditionel jazz.

Vi mødte bl.a. arrangementets pressesekretær, Ursula Maier, som i radioprogrammet såvel som mini-podcasten uddyber baggrunden for og meningen med festivalen, der ligeså meget er skabt for byens borgere som for turisterne.

Læs om Jazz&TheCity, se billederne og lyt til radioindslaget og mini-podcast'en med Ursula Maier fra arrangørgruppen >>>

Alt er tæt på

Det er let at opleve i Salzburg, og man kan opleve meget på kort tid, bl.a. fordi alt i den gamle by ligger i gå-afstand. Vil man have fri adgang til det meste og springe køerne over, kan man købe det såkaldte Salzburg Card, der giver fri adgang til de allerfleste seværdigheder og den offentlige transport. Vi parkerede bilen i parkeringskælderen under det Sheraton hotel, vi indkvarterede os på. Blot 10 minutters gang fra bymidten, langs floden Salzach (opkaldt efter datidens hovederhverv, saltudvinding) eller en smuk tur gennem Mirabellgarten, var det ideelt.

Mirabellgarten.

Vil man ud at se på den mere moderne, men nu ikke så spændende del af Salzburg, færdes man ideelt med byens trolleybusser, elektriske bybusser som uden forurening fra udstødningen hurtigt og rimelig komfortabelt bringer en rundt.

Specialbygget færge

Vi tog også en tur med den specialbyggede flodfærge, som er i stand til, selv på meget lavt vand (floden er ofte mindre end 2 meter dyb) i adstadigt tempo at give et godt indtryk af Salzburg, også når man kommer en smule væk fra den gamle bydel.

Endvidere kan en tur med kabel-bjergbanen, der afgår lige bag DomQuatier, anbefales, hvis man gerne vil se byen sådan lidt foroven. Den har eksisteret i 125 år og er verdens ældste kabelbane. Heldigvis er vognene udskiftet hen ad vejen, og så har den endestation ved fæstningsværket, Hohensalzburg, hvis historie kan føres helt tilbage til d. 11. århundrede.

Og kulinarisk bør man om ikke andet så for oplevelsens skyld spise den lokale desert-specialitet, Salzburger Nockerl, som er en sød og ret gigantisk sufflé. Vi spiste den på det anbefalede spisested, Zwettlers’s Wirtshaus. Miljøet og indretningen er rå og autentisk, og aldrig har vi oplevet så lynhurtigt og engageret et personale. Det kompenserede for 15 minutters ventetid, for vi havde ikke reserveret på forhånd. Men middagen var ventetiden værd.