Ferieøen Kreta på gæsternes præmisser

Læs også:

Ferieøen Kreta på øens præmisser >>>

Ferieøen Kreta på pengepungens præmisser >>>

Mon ikke mange mennesker forbinder Kreta med drømmebilledet om en næsten paradisisk ferieø. Sol, varme, strande, storslået natur og stribevis af ægte ferieoplevelser på gæsternes præmisser. De 650.000 øboer ved, hvad turisterne efterspørger, og næsten helt naturligt balancerer de mellem øens mange kvaliteter, så de er sikrer på, at de også leverer varen. Men øens helt egne præmisser har også noget at skulle have sagt, og er man parat dertil og forberedt derpå kan naturoplevelserne blive noget ud over det sædvanlige.

Da vi besøgte Kreta i forsommeren, var vi måske nok parate, men indrømmet ikke helt forberedte. Mere om det hér >>>

Kreta er en stor ø, Grækenlands største og den femtestørste i Middelhavet. Den ligger cirka midt mellem Athen og den nordafrikanske kyst, dvs. landene Libyen og Ægypten. Øen er rundt regnet 250 kilometer lang fra øst til vest og 50-60 kilometer fra nord mod syd, og der er etableret pæne asfalthovedveje til de længere strækninger. Hvorimod man dog hurtigt kan opleve grusveje af en karakter, som stiller lidt ekstra krav til bilens færdigheder og måske også førerens…

Ankom mod nord

Den største by hedder Heraklion (eller Iraklio) og ligger midt på øens nordkyst. Hér finder man en international lufthavn, hvortil man bl.a. kan flyve direkte fra København med det græske flyselskab Aegean. I lufthavnen kan man leje biler fra de førende biludlejere, og det var præcis, hvad vi gjorde, vi lejede en KIA Stonic hos Hertz, og det foregik helt og aldeles smertefrit, samtidig med at priserne absolut var konkurrencedygtige.

KIA Stonic er en velegnet bil til det rå terræn, der ofte opleves,  når man forlader de asfalterede hovedveje. Vi returnerede bilen i lufthavnen før solen stod op på grund af et tidligt morgenfly.

Parkering i gadeplan, på midterfoto'et i den spektakulære Matala. Husk at tage et foto/video af nøgledropboksen - det er om ikke et bevis så da en indikation af at nøglen er returneret. Men der var ingen problemer overhovedet, og få timer efter returneringen lå kvitteringen i vores e-mail indboks.

Man kan groft set vælge mellem, at bo på et af de mange turisthoteller langs nordkysten. Her er der fest og farver, natteliv og feriestemning døgnet rundt – har vi ladet os fortælle, eller, som vi gjorde, vi valgte noget helt andet: I stedet for at betale kassen på nordkysten, fandt vi et lille hotel ”Pallada” i den lille kystby, Agia Galini, der godt nok er præget af turisternes tilstedeværelse i sommermånederne, men også har et autentisk touch, som giver byen sin egen charme.

Hotellet var pænt og rent med en stor tagterrasse, hvor man har udsigt over den lille by såvel som bugten udfor. På første sal kan man risikere at have udsigt til nogle lavthængende, tykke el-ledninger og et ikke færdiggjort hus (kun skelettet står der, og det har stået sådan i mange år, fortalte de lokale). Det må vel også på en eller anden måde være autentisk, omend knap så charmerende. Men så var det billigt.

Oven over ledningerne var udsigten pæn...

Billigt

Fem overnatninger sidst i maj kostede 250 Euro hos flere booking-sites, men e-mailer man direkte til hotellet, kommer man let under 200. Det er ret ubesværet, for det er vores erfaring, at størstedelen af befolkningen, især den yngre del, taler et glimrende engelsk.

Pallada hotellet ligger i øvrigt på en stejl skråning, hvor man går ind i stueetagen (ankommer man sent, ligger nøglen i receptionen) og provianterer en etage under i et lille supermarked, der dårligt kan siges at ligge i kælderen, for hvad er egentlig kælder, stue og førstesal på det hotel? Det er en lille familie, der ejer og driver såvel hotel som supermarked, de er venlige og imødekommende og så kan man bestille morgenmad til nogle få Euro.

Vi klarede dog os selv. Der er nemlig flere velassorterede supermarkeder på vejen mellem Heraklion og Agia Galina, og så kan man naturligvis også spise i de mange restauranter, der nok er turistede, men faktisk byder på gode kulinariske oplevelser.

Agia Galini byder på masser af små kulørte restaruanter og endnu flere overnatningsmuligheder.

Fisk kommer frisk fra havnen - og man kan udmærket supplere selv, for grøntsagerne er formidable.

Når man arrangerer sig selv

Generelt er prisniveauet lavt, også på de mange mere eller mindre autentiske souvenirs, man kan købe med hjem, men pas på med håndbagagen, hvis man selv arrangerer rejsen og benytter Aegean:

Aegean mener det nemlig alvorligt: ét stk. håndbagage pr. person, ikke en kabinekuffert og en lille håndtaske. Ét styk betyder ét styk. Og 8 kg betyder 8 kg, ikke 9... Og der blev tjekket efter i Københavns Lufthavn, inden boarding. Hvad der skete for dem, der blev afvist, ved vi ikke, men vi gætter på, at deres ”ekstra” bagage blev checket ind. Mærkeligt, især da on-line bookingbureauerne (vi bookede ud via ét selskaber og hjem via et andet) telefonisk oplyste, at Aegean fulgte sædvanlig praksis med ét styk håndbagage samt en mindre håndtaske el.lign.

Er man forberedt, går det jo nok, og vi anede heldigvis uråd, da bookingbureauerne ikke skriftligt ville oplyse, hvad de telefonisk havde formidlet. Aegean var heller ikke til at komme i kontakt med on-line. Så med en letvægtstaske i kabinekuffert størrelse og et par rummelige jakkelommer blev opgaven klaret uden repressalier.