Koblenz ved det tyske hjørne:

Moderne forbindelser på kryds og tværs

Af Søren Clauding – december 2025

Det er nærliggende, at tage udgangspunkt i byens eget slogan: "Koblenz Verbindet", altså ”Koblenz binder sammen”. For dér har man helt skarpt værdi-sat den 2000 år gamle by, der forener Mosel og Rhinen, præcis hvor de to store og betydningsfulde floder løber sammen i det såkaldte ”Deutsches Eck” (Tyske hjørne), inden de forbundet fortsætter deres færd mod Rotterdam og Nordsøen.

Betydningen rækker imidlertid langt videre end den rent geografiske. Beliggenheden har naturligvis historisk set spillet en afgørende rolle, især i de tider hvor netop flodtransport var den væsentligste transportform. Men også nærheden til nabolandene mod vest og forbindelserne til den østlige del af det, vi i dag kender som det samlede Tyskland, har givet den tyske storby en særlig betydning.

Koblenz er godt nok med sine 114.000 indbyggere ”kun” den tredjestørste by i delstaten Rheinland-Pfalz, men til gengæld den tyske by med de fleste tværgående regionale og  nationale forvaltninger – og dermed også den by i Tyskland, som huser flest offentlige ansatte.

TV: Den tidligere preussiske regeringsbygning huser i dag bl.a. forbundskontoret for forsvarets udstyr, informationsteknologi og in-service support. Th: Lidt længere oppe ad Rhinen ligger Koblenz' Slot - fik vi fortalt, for det er pakket ind til ukendelighed, indtil det nyrenoveret igen vil kunne udgøre et af byens pragtstykker.

Historiske og menneskelig betydning

Det er et spejl af den historiske udvikling, som i den grad er blevet forbundet i og af Koblenz. Disse linjer bliver ikke en historisk gennemgang, men det er vigtigt at holde sig historien for øje, når man som turist besøger byen som i vores tilfælde var afslutningen på rejsen i området. Hvor vi havde lagt ud et par timers kørsel mod syd i Frankfurt og siden begav os med vest til Trier og fortsatte langs Mosel med stop i Bernkastel for at binde enderne sammen med opholdet i Koblenz.

Geografi er én ting, historie en anden, men de menneskelige forbindelser er også af betydning. Det oplevede ikke alene gennem et utroligt nærvær af Johannes Bruchhof fra den lokale turistorganisation. Han er født tæt ved byen og er passioneret omkring dens eksistens. På samme måde som de mennesker, vi traf undervejs, heriblandt to vinbønder – winzere, som det hedder på tysk – den ældre Georg Schmidt fra Weingut Göhlen og den blot 28 år ”unge winzer”, Johan Spurzem fra Weingut Spurzem, som i dag står i spidsen for et af de største vinområder langs Moselfloden.

Til venstre den 28 årige ”unge winzer”, Jonas Spurzem som leder Weingut Spurzem. Til højre Georg Schmidt fra Weingut Göhlen, der har drevet familiens over 100 år gamle vingård sammen med sin hustru, Franziska i næsten ligeså lang tid som kolega Spurzem har levet. Vi har talt med dem begge.

 Podcast - Koblenz – del 3 - Weingut Göhlen - Georg Schmidt

 Podcast - Koblenz – del 4 - Weingut Spurzem - Jonas Spurzem

Vintraditionen forbinder

Som sådan fastholder Georg og Jonas også på hver deres måde en tradition, som hele Rhin- og Mosel-området har været og fortsat er eksponent for – og forbinder den dermed til nutiden og fremtiden: Produktionen af nogle af verdens fineste vine.

Et hér lige nødvendigt indskud: Tilbage i tiden havde Moselvinene i Danmark det ry, at de var søde, og for mange vinnydere næsten udrikkelige. Det er ikke tilfældet, ikke mere i hvert fald. Moselvinene og rhinskvinene er meget fine vine af høj kvalitet med en bred vifte af smagsnuancer, bl.a. givet af de fine Riesling druer og den skiferholdige jordbund, som også Koblenz er bygget på.

Vintraditionen er i øvrigt udsprunget i en tid, hvor der var store udfordringer omkring dét, at finde rent drikkevand. Ved at omdanne det vand i naturen til indholdet af saft i vindruerne, havde man ved hjælp af naturens eget ”rensningsanlæg” skabt en drik, som bidrog til den næringsrige kost og den væske, som mennesker nu engang har behov for. Helt fri for bakterier.

I øvrigt er fremstillingen af alkoholfri vin i kraftig udvikling, og hen over året afholder man i Koblenz en række vinfestivaller og forbinder dem med andre aktiviteter, som fx elektronisk musik. Minsandten om ikke også fæstningsanlægget ”Ehrenbreitstein” på toppen af Koblenz og med en enestående udsigt benyttes til sådanne festivaler – samt andre, ofte internationale musikbegivenheder, hvor historien forbindes med nutidens behov for underholdning på højt niveau.

Om det flydende hotel er Rhinens største vides ikke, men Ehrenbreitstein i baggrunden er Europas næststørste.

Man kan komme til Ehrenbreitstein via svævebanen eller traske derop - eller ned igen - på bagsiden af fæstningen. Vi tog det i den rækkefølge: Svævebane op, sti ned...

Koncerttribunen er placeret midt i fæstningen, men Casino-resturanten til højre, som var officersmesse har udsigt over byen.

Værd at forsvare

Koblenz historiske betydning har nemlig over tiden gjort byen interessant at besidde og for indbyggerne værd af forsvare. Udover selve oplevelsen af flodernes sammenløb i ”Deutsches Eck”, der er en ligeså unik naturoplevelse som mødet mellem Skagerak og Kattegat nord for Skagen, er byen præget af tidligere tiders store fæstningsanlæg, hvor det største netop er ”Ehrenbreitstein”, der ligger lige overfor Deutsche Eck.

Ehrenbreitstein, som er Europas næststørste fort, er forbundet til den gamle bymidte med en moderne svævebane henover Rhinen, og både fra svævebanens gondoler og den gigantiske centrale plads på fæstningsanlægget har man en næsten overvældende udsigt over det enestående naturfænomen, som sammenløbet af de to floder ret beset udgør.

Fort Konstantin ligger lige over hovedbanegården i Koblenz.

Vi fik et smugkik

Lige nu er Ehrenbreitstein klart det mest synlige udtryk for håndteringen af de historiske trusler og udfordringer, men det er blot ét af seks fæstningsanlæg, der udgjorde en ring omkring byen. De øvrige er ikke helt så tilgængelige, men man arbejder, godt nok baseret på frivillig arbejdskraft (hvilket trods alt tager noget tid), på at renovere historiske bygninger som fx Fort Konstantin, som man kan se direkte fra Banegårdspladsen syd for Koblenz bymidte.

Tilfældigvis fandt der en rundvisning af Fort Konstantin sted for en række stakeholdere, da vi besøgte Koblenz, og helt usædvanligt fik vi mulighed for at deltage og kan derfor bl.a. vise nogle fotos derfra. Senere bliver fortet også åbent for publikum i bred forstand, så det er bare med at holde sig til, bl.a. fordi man dér oplever en anderledes udsigt over byen end hvad Ehrenbreitstein kan byde på. Men der forestår et omfattende restaureringsarbejde, hvad billederne indikerer.

I vores podcasts fra Koblenz kommer vi rundt i byen, og Johannes Bruchhof fortæller kyndigt og underholdende om et udsnit af de oplevelser, man som tilrejsende kan få i byen. Billedmæssigt har vi fastholdt en række af oplevelserne, men som altid handler det for os ligeså meget om at inspirere til et besøg, for Koblenz er det værd. Og besøget i byen udgjorde en værdig afslutning på vores biltur i Frankfurt og Moseldalen – inden vi vendte næsen hjemad og vi fik lejlighed til at opleve Scandlines plug-in hybridfærgerne under ganske anderledes vejrforhold end dem, vi var udsat for ved udrejsen.

 Podcast - Koblenz – del 1 - Intro til byen hvor Rhinen og Mosel mødes i Deutches Eck

 Podcast - Koblenz – del 2 - Intro til byen hvor Rhinen og Mosel mødes i Deutches Eck

 Podcast - Koblenz – del 5 - Tak for denne gang