- for mennesker på farten

Lyt til Rejseradioen her på siden og på danske radiostationer


Forsiden   Aktiviteter    Biler    Overnatning    Rejsemål    Transport    Rejseprogrammet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kiel set fra syd. banegården og bymidten ses til venstre for den inderste del af havneanlægget.


Kiel: Charmerende, moderne, ung og effektiv


af Søren Clauding - april 2015


Kiel og Holtenauer Strasse


Som hovedstad i Schleswig-Holstein – det nordligste af de tyske Länder i forbundsrepublikken – har Kiel lidt storby over sig. Som storhavn ud imod Østersøen, for enden af det, vi kalder Kieler-kanalen, også en høj grad af effektivitet. Med et stort og anerkendt universitet sætter ungdommen desuden sit præg på byen og man har effektivt formået at kombinere det hele i et moderne setup med sin helt egen charme.

 

Meget af denne charme har sit udgangspunkt i de maritime omgivelser. Den kendte sejlkonkurrence, Kieler Woche, sætter hvert år i juni Kiel på verdenskortet, men byen er også i andre sammenhænge et besøg værd, især hvis man giver sig lidt tid til besøget.

 

Kiel har mange museer, masser af muligheder for aktivt at tage del i f.eks. sejllads, og så har den et vartegn, som den har tyvstjålet fra nabobyen, Eckernförde – det såkaldte Kieler Sprotten (læs historien om Kieler Sprotten hér >>>).

 

Der bor lidt over 240.000 mennesker i Kiel, og som turist er byen er godt sted at opleve Schleswig-Holstein fra. Vi kan i flæng foreslå på bilturen at besøge Eckernförde mod nordvest, Itzehoe mod sydvest samt Plön og Eutin mod sydøst, hvor de to sidstnævnte bringer en igennem det såkaldte Holstenske Schweiz, pga. det frugtbare og kuperede terræn, der minder om store dele af Tysklands sydlige naboland.

 

Bymidten er koncentreret omkring den vestlige bred i det store havneanlæg. Og bevæger man sig en smule væk fra det centrale shopping-center kan man passende vælge en gåtur ad Holtenauer Strasse, som over årene har udviklet sig til en af de mere eksklusive forretningsgader i Kiel.

 

Havnen ligger naturligt nok ved havoverfladen, men på begge sider af den centrale havn breder byen sig opad. Navnet ”Kiel” refererer nemlig ikke til, at fjorden har kilet sig ind i landet, men derimod ned i undergrunden. Kiel er vokset op på begge sider af den kløft, som i den seneste istiden opstod gennem gletchervandringer.

 

Kielerkanalen, der munder ud i Kieler Förde ved den lille by Holtenau, er verdens mest besejlede kunstige vandvej. Den er 98 kilometer lang og var helt tilbage i 1784 den første forbindelse mellen Østersøen og Nordsøen. Mod vest munder den ud i floden, Elben.

 

Link til byens webside


Tv: Skibsfartmuseet er et af de mange museer i Kiel. Th: Holtenauer Strasse møder Brunswiker Strasse i bunden af billedet. I baggrunden havnen i Kiel og bymidten.

 

Året rundt er Kiel et herligt sted at shoppe. Tv: Holsten Platz. Th: Holsten Strasse ved juletid.

 

 

 

Tiessenkai i Holtenau ved udmundingen af Nord-Ostsee Kanal - det vi kalder Kieler-kanalen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rejseradioen.dk redigeres og udgives af Søren Clauding

© Rejseradioen: Søren Clauding - Clauding Communication. Kontakt >>>