
Washington, D.C. og historien
Af Søren Clauding – september 2014
Introduktion til Washington, D.C., byens historie og særlige kendetegn
Hvad Washinton, D.C. har at byde på. Interview med Michael Matthiew
fra Loews Madison Hotellet - dét prominente overnatningssted i hjertet
af regeringsbyen
Bike and Roll: Guidet cykeltur til Washington, D.C.'s utallige
mindesmærker
Det kulinariske Washington, D.C.
Smithsonia - verdens største museums kompleks
Det
er ikke for ingenting, at Washington, D.C. byder på verdens
største museumskompleks, Smithsonian. Den amerikanske hovedstad
er blevet til pga. historien, den har været og er fortsat en af
verdenshistoriens vigtigste byer. Det er hér, de store politiske
beslutninger, hvor USA er i førertrøjen, bliver truffet.
Washington lever med og af historien. Derfor er den et besøg
værd.
Den flade by
Fra
Danmark kan man flyve direkte til Washington. Mange turistbesøg
går over New York, som kun ligger få timers kørsel derfra.
Kommer man fra Manhattan er Washington, D.C. nærmest en oase.
Hvor New York er opret, er Washington horisontal, med store åbne
flader i den centrale bydel, den kæmpemæssige National Mall, 3,5
kilometer lang og en halv kilometer bred med den pompøse
regeringsbygning, The Capitol, i den

The
National Mall.
østlige ende og Lincoln Memorial i den anden. Mindre end en
kilometer nord for National Mall finder man den amerikanske
præsidents berømte bolig, The White House.
Allerede dér er dagsordenen sat, for har man et par dage i
Washington, D.C., kommer man ikke uden om historien. Det er den,
det hele drejer sig om, det er den, man kommer for.
Smithsonian - gratis museumsbesøg
Museumskomplekset, The Smithsonian, består af i alt 19
individuelle museer, der samlet udgør USA’s nationalmuseum. Det
blev grundlagt helt tilbage i 1846 og inkluderer også en stor
zoologisk have såvel som ni forskningscentre.
Meget
populært er det kæmpemæssige luftfartsmuseum, som binder
historien sammen fra de første flyvninger fandt sted til den
moderne rumalders udforskning af universet. Hér kan man se
berømte krigsfly fra verdenskrigene, Apollo-rumskibe og udforske
cockpittet i en Jumbo-jet.
Er
man nysgerrig efter at vide mere om indianernes kultur, fortid
og nutid, besøger man indianermuseet. Washington har også en
stor samling af afrikansk kunst, et stort naturhistorisk museum
og meget, meget mere.
Og så er der gratis adgang til alle museerne.
Link til Smithsonian >>>
Mindesmærker og monumenter
Washington, D.C. byder på utallige mindesmærker, i særdeleshed
finder man dem omkring den park-lignende vestlige ende af
National Mall og de er alle et besøg værd, ikke mindst fordi
historien og dens konsekvenser synliggøres og giver plads for
eftertænksomhed.
Washington, D.C. er også en moderne storby, der foruden
præsidenten huser omkring 650.000 indbyggere. På grund af dens
position som USA’s regeringsby og som sådan også USA’s
forbundshovedstad er byen meget international, og også meget
moderne. Den ligger i District of Columbia (deraf
bogstav-tilføjelsen ”D.C.”) omkring floden Potomac mellem
staterne Maryland og Virginia.
Lidt
om historien
Washington, D.C. er en planlagt by. I 1790 besluttede de
amerikanske stater, som fortrinsvis hørte til på østkysten, sig
for at etablere en fælles hovedstad. Stedet blev udvalgt af
Præsident George Washington, og landet til det fælles
forbundsdistrikt, District of Columbia, blev doneret af Maryland
og Virginia. Columbia er i øvrigt det navn, man dengang populært
benyttede om USA. Kongressen holdt siden sin første samling i
Washington d. 17. november 1800.
Det
var imidlertid først henimod slutninger på det 19. århundrede,
at byen for alvor blev til en hovedstad med asfalterede, belyste
gader, parker og kloaker. At den så gik fallit pga. udgifterne
til at gennemføre arbejdet er en anden sag. Først op igennem
1930’erne og i tiden efter 2. verdenskrig begyndte Washington
for alvor at ligne den by, vi kender i dag.
Tag cyklen...
Som
turist har man flere valgmuligheder, hvis man gerne vil opleve
byen hurtigt og effektivt. Men med danske rødder er det mest
indlysende at tage cyklen. Firmaet Bike and Roll DC arrangerer
guidede cykelture f.eks. til de mange mindesmærker. Kan absolut
anbefales.
Læs mere om Bike and Roll i
Washington, D.C. hér >>>
Hér kan man bo
Washingtons historie genspejles også i flere af hotellerne. Vi
valgte
Loews Madison
Hotel - byens prominente overnatningssted. Præsident John F. Kennedy har overnattet her. Det samme har
Elisabeth Taylor og Michael Jacksson samt utallige andre
internationale kendisser i forbindelse med deres besøg i
Washington, D.C. Dels fordi Loews Madison er centralt beliggende,
men måske især fordi hotellet, der har rødder tilbage til 1963,
er pænt og velfungerende, uden at være ekstravagant, og sådan
har det
overlevet i mere end 50 år.
Læs mere om Loews Madison Hotel
hér >>>
Gode links til udforskning af Washington, D.C.:
District of Columbia >>>
Washingtons PR-organisation >>>



 |