|

Petrified
Forest og Painted Desert:
Farver og stentræer midt i ørkenen
af
Søren Clauding - december 2014
Petrified Forest og Monument Valley
Følger man Route 66 kommer man
i Arizona automatiske gennem Petrified
Forest, hvor forstenede og farvestrålende træstammer i tusindvis
ligger spredt over dele af den kæmpemæssige Painted Dessert.
Det farvestrålende
ørkenområde strækker sig fra Grand Canyon sydøst over, og i den
sydlige ende finder man Petrified Forest. Ørkenen er i sig selv
et enestående skue: Vulkanudbrud, jordskælv, oversvømmelser og sollys
har skabt dette imponerende skue. Ler og sandsten, stablet i
elegante lag gennem millioner af år. Og i Petrified Forest
finder man forstenede træstammer, som for 200 millioner år siden
er skyllet ind over Colorado Plateauet dengang, hvor plateauet
befandt sig i niveau med Den mexikanske Golf og alt var dækket
af vand.
Painted Desert
Visitor center ligger ved indkørslen til Petrified Forest, lige
ved Interstate 40 motorvejen 25 miles øst for Holbrook. Man
kører ad en 27 miles lang asfalteret vej gennem nationalparken,
nyder udsigten og oplever alt fra de forstenede træstammer til
helleristninger. Er man heldig springer en antilopeflok også
over vejen.
Link til Petrified
Forest National Park

De forstenede
træstammer byder på stenhårde og overvældende
farvekombinationer.


Helleristningerne er
op til et par tusinde år gamle - klik på billedet tv. og se dem
med det blotte øje.

 |