Paula Rego museet i Cascais.
Cascais i Portugal:
Museumskvarteret er et besøg værd – også i
tørvejr
Af Søren Clauding – august 2015
Introduktion til museumskvarteret og interview med
Chefkonservator Catarina Alfaro
Fotos fra fyrtårnet og Boca do Inferno>>>
Der
en tendens til, at museumsbesøg i overvejende grad finder sted i
regnvejr. Besøger man Cascais i Portugal, er denne tendens måske
endnu mere udpræget, fordi i hvert fald for gæster fra de
nordeuropæiske lande er solen og varmen en væsentlig drivkraft
bag besøget. Ikke desto mindre bør et besøg i Cascais også
inkludere en rundtur i museumskvarteret i byens vestlige del.
Hér
finder man et restaureret fyrtårn på kanten til Boca do Inferno,
hvor der er indrettet et lille museum. Hér kan man i sagens
natur få indblik i fyrtårnets historie og viden om fyrtårne i
almindelighed, man kan få del i den storslåede udsigt fra toppen
af det smukke fyrtårn og et kik ned i den infernalske bugt, som
ikke altid behøver at være i oprør, om end den ofte er det,
fordi den samler op på de til tider kolossale bølger, som
Atlanterhavet sender ind imod land.
Hjertet i museumskvarteret er imidlertid Paula Rego museet. Det
vil portugiserne i hvert fald gerne gøre det til. Paula Rego er
en meget anerkendt kunstner, der både har gjort sig og fortsat
gør sig i ofte karikerende
kunstværker,
malerier, tegninger, skulpturer og som regel med et
underliggende samfundskritisk, provokerende indhold.
Indblik i historien letter forståelsen
Virkeligheden er, at uden en vis indsigt i Portugals historie,
vil Paula Regos kunst være uforståelig for museumsgæsterne og
derfor ikke udpræget spændende. Af samme årsag er det en god idé
– og måske en særlig anledning – til at blot orientere sig
minimalt om landets historie, ikke mindst perioden frem til
1974, hvor Portugal var et diktatur, det meste af tiden under
ledelse af António de Oliveira Salazar.
Paula Regos kunst var ofte samfundskritisk, men fordi den nu 80
årige portugiser tidligt i sit liv var flyttet med familien til
Storbritannien og boede i London, havde hun lettere ved at
udtrykke sin kunst uden direkte repressalier fra det i øvrigt
langt hen ad vejen temmelig fredelige portugisiske styre.
Hun
udstillede med mellemrum sin kunst også i Portugal, og
balancerede konstant på en knivsæg, fordi der trods alt
eksisterede tætte internationale forbindelser mellem England og
Portugal, som kunne have voldt hende problemer, hvis hun for
ofte var gået over stregen. Kunstneres lod er ikke altid det
letteste her i verden.
Billederne her på siden præsenterer et lille udpluk af kunsten
uden undertegnedes forklaring, simpelthen fordi forklaringen
ofte ville være omfangsrig og kompliceret. Brug dem som en
appetitvækker, en anledning til yderligere fordybelse, inden
vejen falder forbi det i øvrigt også ret særprægede og lidt
sterile Paula Rego museum, opført af kommunen til ære for deres
modige landskvinde…
Link til Paula Rego museet i Cascais
Casa das Historias Paula Rego
Avenida da República, 300
P-2750-475 Cascais
Portugal
Fotos fra fyrtårnet og Boca do Inferno>>>
|