C_42 på Avenue des Champs-Èlysées
Noget for ethvert køn: Parfume og biler i rå mængder
Af Søren Clauding – maj 2014
Parfume museum og Biler på Champs-Élysées
Parisisk parfume og franske biler er uomtvistelige ingredienser
i et Pariser besøg. I en sådan grad, at en af de ældste
Parfume-producenter, Fragonard, har etableret sig med eget
parfume museum.
Og
midt på verdens smukkeste boulevarder, Avenue des Champs-Élysée,
har Citroën netop renoveret og genåbnet sit pompøse og unikke
bilhus, C_42, som mindst er ligeså meget museum som Fragonards
Musée du Parfum på rue Scribe tæt ved Operaen.
Ingen filantropi
Der
er gratis adgang til Fragonards museum. Det er et spændende
afbræk i bylivet at bevæge sig indenfor i den ubeskrivelige
blanding af dufte og studere deres tilblivelse såvel som de
flacon’er, som de opbevares i – og som der lægges mindst ligeså
meget energi i at udvikle som duftene selv.
Selvom besøget er gratis er det dog ikke ren filantropi.
Udgangen fører direkte ned i et af de to større udsalg, hvor
enhver japansk turist pr. automatik styrer direkte hen til
disken og beriger sig med vestlige, eksotiske dufte og uanede
mængder. Det er givetvis en ganske god forretning.
Psykedelisk spejlmiljø
Det
er det formentlig også for Citroën, når de udstiller en række
ekstreme køretøjer af forskellig art i et
psykedelisk
spejlmiljø på en 5-etagers opsats. For målet er vel et eller
andet sted at få kørt nogle nye biler ud af forhandlernes
udstillingsvinduer.
I
C_42 kan man fortiden ikke mindst beskue årets udfordre i
Verdensmesterskabet for standardvogne, en ægte WTCC racerbil,
som køres af selveste den 9-dobbelte rallyverdensmester (i
Citroën, naturligvis) Sebastien Loeb.
Hér
betales der heller ikke entré, og vælger man at tage turen helt
til tops, venter der en flot udsigt over verdens smukkeste
boulevard.
Links til de nævnte entréløse oplevelser i Paris:
Musée du Parfum >>>
C_42 på Avenue des Champs-Èlysées (på dansk) >>>
Et beskedent udvalgt
af Fragonards parfumer. |