Klik på billedet og se det større
Smagen af Samsø
af
Søren Clauding - september 2013
Samsø er kendt for
sin fremragende produktion af landbrugsvarer, ikke mindst de
berømte Samsø kartofler. Overalt på øen kan man købe frugt og
grønt ved de utallige boder langs landevejene, høj kvalitet,
rimelige priser og som regel er varerne superfriske.
Samsø har også sin
egen vinproduktion. Ikke i den store stil, men det milde klima
gør det muligt at frembringe efter sigende gode vine, og den
megen frugt og grønt er også basis for produktion af
kryddersnapse, frugtsnapse og meget andet godt til ganen.
Økologisk smør og mælkevarer ligger til grund for produktion af
Samsø Is og øen har også sit eget bryggeri.
Hos "Smagen af Øen" i
Ballen har man samlet en vifte af smagsoplevelser i en gammel
købmandsbutik. Den ligger få meter fra lystbådehavnen og er
klart et besøg værd, når man er på de kanter. Når SamsøFærgen
ifølge planen fra næste efterår lægger til i Ballen i stedet for
Kolby Kås, er det en kærkommen anledning til at stikke næsen
indenfor og måske bringe en flaske snaps med til godnat-drinken,
eller til at få gang i blodomløbet den næste morgen.
Smagen af Øen - interview med Turist- og Erhvervschef Mette
Løkke
Klik på billederne og se dem større
Klik på billederne og se dem større
|