Ferieøen Kreta på øens præmisser
af Søren Clauding - juli 2023
Læs også:
Ferieøen Kreta på gæsternes præmisser
>>>
Ferieøen Kreta på pengepungens
præmisser >>>
Kreta ligger i et område, hvor flere af
Jordens tektoniske plader støder op imod hinanden. Kreta ligger
på den Anatolske Plade og umiddelbart syd for øen støder den
Anatolske Plade sammen med den Afrikanske Plade. Pladerne mødes
i de såkaldte forkastningszoner, hvor der med mellemrum opstår
jordskælv. Præcis to dage efter vores ankomst opstod det første
jordskælv med et epicentrum tæt ved byen Matala, cirka 15
kilometer øst for Agia Galina, hvor vi havde indlogeret os.
Jordskælvet havde en styrke på 4,7 på
Richterskalaen, vi var tæt på epicentret, det fandt sted i få
kilometers dybde og var undertegnedes første møde med
jordrystelser i den størrelse på nært hold. Vi sad på
tagterrassen og måtte konstatere, at det var så det, pudsig
oplevelse, men at der var mere i vente, vidste vi heldigvis
ikke.
Naturen ved Matala er enestående og den
lille kystby er bestemt et besøg værd. At jordskælvene havde
deres epicentre få kilometer derfra har næppe noget med byen at
gøre.
De mange beboelseshuler er menneskeskabte
tilbage i 1960'erne, hvor hippierne slog sig løs, hvor de kunne
slippe afsted med det. Og de står endnu, jordskælv eller ikke
jordskælv.
Aftenen efter ved 22-tiden opstod der er
jordskælv med styrke 5,2. Uden i øvrigt at skulle begive os ud i
den seismografiske videnskab, kan man læse sig frem til, at
Richterskalaen er logaritmisk og at 5 svarer til en
gennemsnitlig tornado, mens 6 svarer til den energi, atombomben
i Hiroshima under 2. verdenskrig udløste.
Slap med skrækken
Det ofte omtalte og stærkt ødelæggende
jordskælv i Tyrkiet 5. februar 2023 var målt til IX på
Mercalli-skalaen, svarende til 7 på Richter skalaen. Så kraftigt
var det altså på ingen måde i Agia Galina, men tankevækkende og
symptomatisk, at byens restauranter var tømt på få sekunder –
for dog siden at blive fyldt igen næsten ligeså hurtigt, da
jordskælvet efter 10-15 sekunder var afsluttet. Nej, vi tog ikke
tid, vi befandt os i bymidten og fortrak hurtigt ud i et
vejkryds, hvor risikoen for at få en bygning i hovedet
formentlig var mindre.
Derpå fulgte ikke færre end 52 jordskælv
over de næste 24 timer, hvor kun et enkelt var på over 4 og de
resterende næsten umærkelige. Det lidt skræmmende for os
uerfarne var imidlertid, at man godt nok hurtigt lærte at høre
et jordskælv et par sekunder inden det ramte, men at man aldrig
anede hvor kraftigt det ville blive.
Usikkerheden var nok den største
udfordring, for dagen efter: Ikke så meget som en bygning i den
lille by var blevet beskadiget. Tankevækkende og på en måde også
beroligende.
Vi oplevede de første jordskælv fra denne
tagterrasse, der hørte til værelset på Pallada hotellet. Den
stod ubeskadiget ligesom alle andre bygninger i Agia Galini
efter de 52 skælv på et døgn.
Middelhavet viste tænder
Uafhængigt at jordskælvene havde vi
forinden fået en fornemmelse af de kolossale kræfter, som
Middelhavet bød på: Der var lukket ned for sightseeing sejlads i
et par dage, fordi havets kræfter var for store og
uforudsigelige. Det siger næsten det hele, billederne fra
kystpartiet ved Kakoskala (øst for Agia Galini) og Triopetra
Beach små 15 kilometer (i fugleflugt) vest for Agia Galini også
giver syn for sagen.
Off-season er
bedst
Sidst, men ikke mindst: Den hedebølge, som i denne sommer har
ramt Sydeuropa, led Kreta også under. Konklusionen er for os:
Kreta var en god oplevelse med en enestående natur, god mad,
lave priser og i for-sæsonen ikke generet af for mange turister
eller for høje temperaturer. Jordskælvene havde vi gerne været
foruden, men heldigvis er det ikke hverdagskost med jordskælv af
den styrke. Og langs Kretas festglade nordkyst havde man kun
hørt om jordskælvene, men intet mærket til dem, kunne en god
kollega berette, der tilfældigvis ferierede deroppe i samme
periode, som vi fik den rystende oplevelse den græske ferieø. |