- for mennesker på farten

Lyt til Rejseradioen her på siden og på danske radiostationer


Forsiden   Aktiviteter    Biler    Overnatning    Rejsemål    Transport    Rejseprogrammet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Claude Monet og Paris: Bil- og vandreture - fortsat

I sidste udgave af Rejseprogrammet var der fokus på Paris og Normandiet. Det er der også denne gang, hvor vi begynder med en ubeskrivelig oplevelse af den have og det hus, som maleren, impressionismens grundlægger Claude Monet beboede i 40 år. Den er et enestående udflugtsmål og et herligt afbræk fra det pulserende Pariser-byliv og ejendommen med museum og meget andet ligger blot en times kørsel fra Paris. Tilbage i Paris var vi på udkik efter et fornuftigt hotel med parisisk charme, historie, central beliggenhed - og samtidig moderne og ikke mindst velholdt og rent. Vi fandt sådan et - Hotel Aviatic - og det fortæller vi også om i programmet. Paris kan opleves til fods, det gør vi også denne gang med forfatter og journalist Aase Nørrungs bog om emnet i hånden, men inden da fortæller vi om hvordan man kan opleve Paris uden at få slidt skosålerne op - i passagersædet på en Citroën 2CV. Sidst, men ikke mindst, ser vi nærmere på bilturen til Normandiet og Paris og hvilke særlige forhold, man skal være opmærksom på, hvis turen skal blive en succes.

Lyt til Rejseprogrammet, oplev Claude Monets domicil og tag med på gåture i Paris >>>

 


Normandiet og Paris: Bil- og vandreture

Nordfrankrig er den ideelle rejsedestination for en biltur. Med Paris som rejsemål er afstanden fra Danmark 1050 kilometer, uanset man kører ud af Danmark ved den dansk/tyske grænse ved Padborg eller giver sig ud på autobahn-turen mod syd efter den traditionelle færgetur fra Rødby til Puttgarden. Foruden Paris, som i sig selv byder på uendelig mange oplevelser, er ikke mindst Normandiet fyldt med natur, kunst og historie, og i 70-året for D-Dag, der d. 6. juni 2014 markerer de allierede troppers landsætning på det europæiske fastland, er der ekstra meget at se på i det nordfranske. I Rejseprogrammet denne gang og også i det næste, der sendes i æteren engang i juni måned, stiller vi skarpt på Normandiet og Paris. Vi besøger Caen i Normandiet og går siden på opdagelse i dele af Paris, som man ikke falder over som det allerførste, når man besøger Byernes By.

Lyt til Rejseprogrammet, oplev Normandiet og tag med på gåture i Paris >>>

     

     


Sydamerikas enestående oplevelser

I november 2013 besøgte Henrik Hagen og hans hustru store dele af Sydamerika. Turen havde fokus på de enestående naturoplevelser, som ikke mindst Argentina byder på, men man havde også afstikkere til Brasilien, Uruguay og Chile. Henrik Hagen, som har besiddet flere ledende stillinger i dansk erhvervsliv har rejst verden tyndt og det er da heller ikke første gang at han besøger Sydamerika. Det fortæller han om i Rejseprogrammet, hvor man også kan få værdifulde tips til selv at besøge det fjerne kontinent, også selvom man vælger at fordele oplevelsen over flere omgange. Snakken i Rejseprogrammet suppleres af Henrik Hagens skildringer på disse sider.

Hør Rejseprogrammet og bliv inspireret - måske til at gøre turen efter >>>


Rostock, Berlinmurens fald og en tur til Vestsjælland...

I denne udgave af Rejseprogrammet lægger vi ud med et par indslag om Rostock i Mecklenburg-Vorpommern, en by som af de fleste danskere benyttes som transitby, når de har taget færgen fra Gedser på vej til f.eks. Berlin. Men Rostock er i sig selv er besøg værd, vi har besøgt byen og det fortæller vi om i programmet. Berlin er naturligvis også værd at besøge, især i 2014, som markerer 25-året for Berlin-murens fald. Vi taler med et par mennesker, der boede i Berlin dengang det skete, og som kommer med gode råd til, hvad man kan opleve under et besøg i år. Sidst slutter vi af med at høre, hvad man kan opleve under mere hjemlige himmelstrøg, på Vestsjælland, helt eksakt. Vi har på feriemessen Ferie og Fritid i Bella Centeret mødt en repræsentant for det ofte oversete ferieområde i Danmark.

Lyt til Rejseprogrammet og få inspiration til,  hvor en ferietur eller weekendtur kan gå hen i det kommende år >>>


Julemarkeder og julestemning i ind- og udland

I årets sidste udgave af Rejseprogrammet sætter vi fokus på Jul, Julestemning og ikke mindst Julemarkeder i ind- og udland.

Få inspiration til oplevelser i juletiden. Lyt til Rejseprogrammet med fokus på Jul - begge dele finder du hér >>>


Flere rejseprogrammer >>>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rejseradioen.dk redigeres og udgives af Søren Clauding

© Rejseradioen: Søren Clauding - Clauding Communication. Kontakt >>>