- for mennesker på farten

Lyt til Rejseradioen her på siden og på danske radiostationer


Forsiden   Aktiviteter    Biler    Overnatning    Rejsemål    Transport    Rejseprogrammet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Washington, D.C.:

Loews Madison - Byens prominente overnatningssted


Af Søren Clauding – september 2014


  En snak om Washington DC og introduktion til Loews Madison Hotel. Interview: Michael Matthiew, National Sales Manager

 

 

Det kulinariske Washington DC

 

 

 

 


Præsident John F. Kennedy har overnattet her. Det samme har Elisabeth Taylor og Michael Jacksson samt utallige andre  internationale kendisser i forbindelse med deres besøg i Washington DC. Dels fordi Loews Madison er centralt beliggende, men måske især fordi hotellet, der har rødder tilbage til 1963, er pænt og velfungerende, uden at være ekstravagant, og sådan har det overlevet i mere end 50 år.

 

Foruden de historiske meritter ER hotellet yderst centralt beliggende. Fem minutters gang og man står foran den amerikanske præsident-bolig, det hvide hus. Dermed er sikkerhedsniveauet i området også stort. Ikke at man falder over maskinpistol-bevæbnede sikkerhedsfolk i gaderne - de holder til gengæld til på og omkring The White House - men den omstændighed, at verdens mest indflydelsesrige mand bor et par gader væk smitter selvfølgelig af. Faktisk ret betryggende.

 

Der er også kun 10-12 minutters gang til The National Mall med 19 museer placeret på hver side af den 3,5 kilometer lange 500 meter brede park, der forbinder regeringsbygningen, The Capitol, med Lincoln Memorial. Og der er ikke langt til indkøbskvartererne. Desuden har hotellet en aftale om shuttle-service, så man kan blive transporteret op til 3 km helt og aldeles gratis i en Fiat 500L.

 

Værelserne er pæne, rummelige og rene. Der er tale om et regulært 4-stjernet hotel, hvor den femte stjerne ville kræve udsigt og lidt mere pompøse faciliteter. På hotellet findes flere spisemuligheder. Vi afprøvede den afslappede lounge "PostScript", som netop har fået ny køkkenchef. Han kan sit kram og det er muligt at spise, og blive mæt, uden at kosten behøver være typisk amerikansk.

 

Karakteren 5

Loews Madison får karakteren 5 ud af 6.

 

Loews Madison Hotel Washington, D.C.

1177 Fifteenth St. NW
Washington, DC, District of Columbia, 20005
Telefon: +1 202-862-1600
Reservation: (800) 424-8577

 

Link til Loews Madison i Washington, DC >>>


 

Receptionen er velfungerende og personalet imødekommende.

Præsidentens Hvide Hus ligger blot fem minutters gang fra Loews Madison i Washington DC.

 

      

Badeværelset er pænt, og smart med den indbyggede niche over badekaret.

Loews Madison har en aftale med FIAT om gratis shuttle service fra hotellet til seværdighederne i bymidten.

 

Værelserne er rummelige, sengene gode og indrettet i traditionel hotelstil, hvor der er alt hvad man har brug for.

 

   

Kale Caesar salaten i den fancy lounge "PostScript" er kaloriefattig, nærende og fremfor alt utrolig lækker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rejseradioen.dk redigeres og udgives af Søren Clauding

© Rejseradioen: Søren Clauding - Clauding Communication. Kontakt >>>