Klik på billederne og se dem større
A-rosa
Kitzbühel:
Fabelagtig luksus midt i Tyrol
af
Søren Clauding - november 2013
Som man kan høre i
november udgaven af Rejseprogrammet er Kitzbühel i Østrig måske nok mest
kendt for sine fabelagtige skisportssteder, men også i
sommerperioden er det herligt at køre lidt fra den slagne vej
over Brennerpasset til Italien og tage en dag eller tog i ro og
mag og måske også en smule luksus. Ret meget luksus, faktisk.
Hvad det sidstnævnte
angår, kan vi varmt anbefale A-rosa hotellet, som ligger i
udkanten af Kitzbühel med udsigt over de Tyrolske
bjergformationer - men vær opmærksom på at få et værelse, der
ikke vender ind imod skråningen bag hotellet - bjergene kan også
komme for tæt på!
Hotellet er opført
som et gammelt slot, men det er også det eneste, der er gammelt.
Det er et fuldt moderne, luksuøst overnatningssted med spa og
flere restauranter med hver deres karakter. Prisen på omkring
250 EURO inklusive morgenmad for to, off-season, er helt i
overensstemmelse med hotellets standard. Hotellet angiver selv
4,5 stjerner og dem kan vi fuldt ud tilslutte os. Vi giver det
gerne 5 på skalaen fra 1-6.
Link til
hotellet - på dansk! - >>>
Link til Kitzbühel
Turistkontor >>>
Kitzbühel i Østrig er mere end et herligt skisportssted
|