Food-fodtur i Brooklyn:
Brownstone og kulinariske oplevelser i en anden verden
Af Søren Clauding – august 2014
Food-tour i Brooklyn inkl.
interview med Karen Bruckner - Urban Oysters Tours
Foruden Manhattan består New York City af bydelene The Bronx,
Queens, Staten Island og Brooklyn. Brooklyn er den logiske
destination, hvis man vil lidt væk fra Manhattans krævende
bytempo.
Tager
man spadsereturen over Brooklyn Bridge er det som om at skifte
verden. Fortsætter man op imod det centrale Brooklyn, oplever
man en kæmpemæssig variation i kulturer, etniske baggrunde,
levevis og kulinariske udfoldelser. Undervejs kan man ikke andet
end bemærke de typiske Brownstone huse, der præger
beboelseskvartererne, bygningerne er alle markant lavere end
dem, man ser på Manhattan.
Food-tur
Er
man også til det kulinariske og har man begrænset tid, så er det
ingen dum idé at købe sig til en fod-tur, nåh, nej, Food-tur,
man kunne også kalde det en food-fod-tur, for man traver rundt i
Brooklyn, kyndigt guidet og gør utallige stop på de små
restauranter, hos de lokalebagerier, på barer og i butikker der
sælger alverdens fødevare ofte af en slags, man ikke anede
eksisterede.
I
vores tilfælde var det Karen Brueckner (billedet), der kyndigt
fortalte historierne om dengang Brooklyn bl.a. levede af
østers-produktionen.
Det var før forureningen og industrialiseringen hånd i hånd
satte en stopper for den levevej. Og ikke mindst hvordan
Brunstenshusene blev til.
Brunstenshusene i Brooklyn
Den
korte udgave: I 1830’erne var husene i New York fortrinsvis
beklædt med mursten eller træ. Da den stadig voksende
mellemklasse i byen ønskede noget mere sofistikeret og på den
anden side ikke havde råd til marmor, opstod idéen med brunsten.
Brunsten er jernholdige klippestykker. I blandt finder man
aftegninger af fossiler. Med til historien hører, at brunstene
kun er facade beklædning – indenunder er husene bygget på normal
vis.
Food-turen tager cirka 3 timer og tilpasses gruppernes
størrelse, vejrliget, tid på dagen osv. Men sikkert er det, at
man ikke ville komme hjem med en tilsvarende oplevelse, uden de
mange gode oplysninger undervejs.
Link til arrangørerne, Urban Oyster Tours' foodtour i Brooklyn
Vi besøgte bl.a.:
Stinky
bklyn
215
Smith Street
Link til Stinkt’s website
En
glimrende butik, hvor man foruden ost (ikke så slemt som navnet
antyder) kan købe delikatesser af enhver slags.
61 Local
61
Bergen Street
Link til 61 Local’s website
Et
glimrende sted at drikke sig igennem den lokale produktion af øl
og vin suppleret med lokale retter.
Bien
Cuit
120
Smith Street
Link til Bien Cuits website
Her
bager man bl.a. sit eget brød
Brooklyn Farmacy & Soda Fountain
513
Henry Street
Link til Famacy’s website
Stedet, hvor man skal prøve en ægte Egg Cream.
Ted & Honey
264, Clinton Street
Link til Ted & Honey’s website
Et
hyggeligt ligge sted, som drives af bror og søster. Navnet er de
to søskendes kælenavne som barn.
One
Girl Cookies
68,
Dean Street
Link til One Girl Cookie’s website
Hér
er der alene tale om hjemmebag. Kager og konditori.
D’Amico Coffee
309
Court Street
Link til D’Amico Coffee’s website
Kaffe i alle afskygninger fra hele verden.
Damascus Bread & Bakery
195
Atlantic Ave.
Link til Damascus’ website
Mellemøstlig brød fra eget bageri.
Danish pastry har ikke meget med dansk kagekunst
at gøre. Kaffe og Krydderier i uendelige mængder fås mange
steder.
Ted
& Honey udendørs servering. Stinky.
Damascus
Hos Bien Cuit kæler
man om brødet og bruger ofte flere dage på bageprocessen.
Typiske Brooklyn familiehus.
D'Amico Coffee. |