|

Julemarkeder i Tyskland: Et
tilløbsstykke for danskere
af
Søren Clauding - december 2013
De tyske Julemarkeder oser af julestemning
De fleste danskere holder meget af julen. De tager det som en
kærkommen anledning til at få nye og måske også nostalgiske
oplevelser, de rejser gerne til udlandet og naturligt nok er
især Nordtyskland meget besøgt i ugerne op til og lige efter
jul.
I Tyskland er julen også særdeles betydningsfuld. Man har mange
traditioner, der i bund og grund ikke er så meget forskellige
fra de danske. Og selvom vi danskere mener, at have patent på
ordet "hygge", lever begrebet i bedste velgående hos vores
naboer i syd.
Og de forstå virkelig at gøre noget ud af tingene. Det ved
enhver, der i december måned har besøgt de større tyske byer.
Uanset om man blot har stukket næsen over på den anden side af
grænsen og kikket indenfor i Flensburg, eller turen er gået
længere mod syd. Ikke mindst en by som Eutin er et besøg værd og
så er der jo julemarkedstraditioner i alle de større byer.
Hamburg, Berlin og Rostick
Hamburg centrum er på det nærmeste ét stort julemarked, i Berlin
er der ikke færre end 60 af slagsen, ofte med forskellige
temaer. Lübech er berømt for sit julemarked og det samme gælder
Rostrock, det efter sigende huser Nordens største julemarked.
Hele centrum i den historiske by ud til Østersøen er omdannet i
julens tegn. Billederne hér på siden stammer netop fra
julemarkedet i Rostock - Weinachtsmarkt, hedder det på tysk - og
stemningen er ikke til at tage fejl af.
Transport dertil
Til de tyske julemarkeder kommer man på mange forskellige måder.
Man kan køre i bil, og man kan tage en færge. Fra Øst-Danmark
kommer man lettest til tysk julestemning over Rødby-Puttgarden
eller Gedser Rostock, som i øvrigt har mange attraktive tilbud
på billetterne. Og udgiften til at besøge Nordtyskland tjenes
hurtigt ind igen, hvis man lægger vejen forbi et par
supermarkeder, hvor prisniveauet traditionelt er markant lavere
end i Danmark.
Als-færgen
En ofte overset juleoplevelse er, at tage Als-færgen fra Fyn i
stedet for den ofte lidt dræbende motorvejstur over Lillebælt.
Undervejs er der masser mulighed for at opleve jul i den danske
provins, så stemningen er på plads, når man begiver sig ind i
Tyskland.
Fra Jylland er motorvejen den mest oplagte mulighed. Der er
motorvej hele vejen til Hamburg og videre til Berlin.
Fly og togtransport er selvsagt også en mulighed, men husk en
indkøbsvogn med hjul på - ellers kan armene meget let blive
meget lange.
Gode links til tysk julestemning:
http://www.rostocker-weihnachtsmarkt.de
http://www.hamburg.de/weihnachtsmarkt
http://www.visitberlin.de/de/erleben/winter-in-berlin
http://www.flensburg-tourismus.de/kultur-events/veranstaltungshighlights/weihnachtsmarkt-2013
http://www.luebecker-weihnachtsmarkt.de/weihnachtsmaerkte.html
Oversigt over de
fleste tyske julemarkeder:
http://www.weihnachtsmarkt-deutschland.de



|