|
Biltur
i kunst, kultur, gastronomi og natur:
Frankfurt – Trier – Mosel – Bernkastel – Koblenz

Fra
første færd samt rejsen gennem Frankfurt
Af Søren
Clauding – december 2025
Forud for vores biltur til Frankfurt am
Main og videre til Trier langs Mosel via Bernkastel til Koblenz
ligger i sagens natur en hel del planlægning. Vi har valgt i
vores radio/podcast dækning af turen, hvor vi møder mange
interessante mennesker, som inspirerende beretter om områderne,
vi besøgte undervejs, og også om deres tilknytning dertil,
kronologisk at berette fra vores tur, der fandt sted i efteråret
2025.
Vi udarbejdede en rejse- og
oplevelsesplan i samarbejde med Tysk Turist Information i
Danmark og de lokale turistadministrationer, som skulle sikre et
alsidigt indhold indenfor nøgleordene kunst, kultur, gastronomi
og natur. Bæredygtighed og klimarigtig opførsel ligger os på
sinde, og indebar bl.a. at vi gennemførte turen som en biltur i
en benzinøkonomisk hybridbil med lav CO2 udledning (en Dacia
Bigster Hybrid). Og da vores udgangspunkt er København, betjente
vi os også af Scandlines nye plugin hybridfærger på
Rødby-Puttgarden overfarten, i stedet for at køre den i alt 300
kilometer (t/r) længere tur over Storebælt.
Oplevelser frem for ladestandere
Vi afsøgte forinden muligheden for at
gennemføre turen i en elbil i lyset af, at elbiler er meget
fremme for tiden i Danmark takket være en aggressiv politik, som
på den korte bane (og måske også den lange – det vil tiden vise)
gør dem økonomisk mere attraktive at køre i end konventionelle
såkaldte ”ICE” biler.
Imidlertid måtte vi kapitulere, da
sandsynligheden var stor for at vores stramme tidsplan inklusive
en lang række møder ville kollapse, endnu inden vi var nået til
Frankfurt. Usikkerheden omkring opladnings-mulighederne
undervejs måtte ikke forstyrre forløbet – der er i forvejen
rigeligt, der kan drille. Bl.a. mente vejrguderne, at en stor
del af turen skulle gennemføres i silende regn (her viste den
SUV-agtige Dacia sig fra sin bedste side – den er mere end ideel
i regnvejr).
Podcast
- Frankfurt – del 2 - intro til turen
Podcast
- Frankfurt – del 3 - turstart og tursnak om hybridbiler og
hybridfærger

Følg vores hjul- og fodspor
Det betyder imidlertid i praksis, at man
i princippet kan køre i vores hjulspor og gå i vores fodspor, og
i det store hele opleve det samme. Men ingen rejse er ens, og
bilrejser har den fordel, at de som udgangspunkt er fleksible.
Man kan bygge til og trække fra indenfor rammerne af ens
transportmuligheder, økonomi og til rådighed værende tid. Og vi
garanterer heller ikke, at alle de spændende mennesker, vi mødte
undervejs, er tilgængelige. Men på dét punkt kan man jo læne sig
op ad de samtaler, som mange af lydindslagene indeholder.
Udover planlægningen, som alligevel endte
i en hel del improvisering undervejs, startede det hele ved et
tilfælde i København. Turistchefen i Frankfurt, Henrike Tessmer,
som vi allerede i januar 2025 havde mødt og talt med i København
(hør samtalen
med Henrike Tessmer hér >>>), gjorde os opmærksomme på, at der i
København eksisterer et originalt ”Frankfurter Küche”. Det
stammer fra Frankfurt og er opført i Designmuseum Danmark på
Bredgade. Det måtte vi naturligvis besøge, og vi endte op med en
herlig og informativ samtale med museumsdirektør Anne-Louise
Sommer (hør
samtalen med Anne-Louise Sommer hér >>>). Hvilken start.
Senere på turen havde vi desuden
fornøjelsen også at tale med den person, som havde hjulpet
Anne-Louise Sommer med at få det originale køkken til Danmark,
nemlig Grit Weber, som er kurator på det museum i Frankfurt, der
hedder ”Museum Angewandte Kunst” – en slags museum for
brugskunst, men mere altomfavnende end blot det, og er en del af
Museumsufer i Frankfurt. De to samtaler kan man med fordel høre
i forlængelse af hinanden.
Men hvad er ”Frankfurter Küche” udover at
hvad navnet siger: Et køkken i Frankfurt? Og hvordan kom det
lige til København.
Fortællingen om Frankfurt Køkkenet kan læses og høres hér >>>

Regnen silede ned på udturen - men
vejrguderne forbarmede sig over os på hjemturen.
Sådan blev turen skruet sammen:
Afhængig af hvor i Danmark man tager
afsæt er afstanden til Frankfurt am Main 630 kilometer fra
Puttgarden og 675 kilometer fra Padborg. Køretiden afhænger af
temperament og vejforhold. Regnen silede ned på det meste af
turen mod syd, men heldigvis var vejret fantastisk på hjemturen,
så vi kunne fotografere Scandlines plug-in hybridfærge i lyset
fra den nedgående sol.

Scandic Hafenpark ligger for foden af
ECB og er ekstremt godt lydisoleret - en stor fordel med den
livlige jernbanetrafik lige udenfor vinduerne. P-kælderen har
via elevator direkte adgang til hotellets værelser.
Indtjekning på Scandic Hafenpark hotellet
for foden af Den europæiske Centralbank. Ikke alle værelser har
udsigt mod Main, vær kritisk, hvis udsigten har betydning.
Hotellets beliggenhed er blot 2,5 kilometer fra den gamle
bymidte. Lad bilen stå i Scandics parkeringskælder og tag det
offentlige. Undergrundsbanen kører få hundrede meter væk, den er
hurtigt og effektiv. Med et
Frankfurter Card er det ganske praktisk og let at overskue.
Vi spiste første aften på ”Frankfurter
Küche” – en autentisk restaurant, der byder på husmandskost
af god kvalitet, og så ligger den få hundrede meter fra
hotellet.
Podcast
- Frankfurt – del 4 - Ankomsten og den første aften
Podcast
- Frankfurt – del 5 - Scandic Hafenpark - Konstanze Junkermann

Frankfurter Küche restauranten.
Streetfood i bymidten. The Simon & Garfunkel Story i Alte Oper.
Dagen efter gik vi en guidet tur på små 4
timer fra hotellet til Frankfurt Bymidte (Læs
om vores guidede tur, se billederne og hør podcasten hér >>>). Om eftermiddagen
besøgte vi førnævnte
Museum Angewandte Kunst såvel som
Städel
Museum.
Podcast
- Frankfurt – del 6 - Guidet tur i Frankfurt bymidte - Tommy
Jepp
Podcast
- Frankfurt – del 7 - Museum Angewandte Kunst - Grit Weber
Podcast
- Frankfurt – del 9 - Städel Museum - Elisabeth Pallentin
Tiden var knap og aftenmenu’en stod på
streetfood på Grosse Bockenheimer strasse på vej til en
international forestilling på byens prominente ”Alte Oper” på
Opern Platz. Operaen er opbygget i klassisk stil efter at være
bombet til ukendelighed under 2. verdenskrig. Indvendig er den
væsentlig mere moderne, og vi overværede en opførelse af ”The
Simon & Garfunkel Story” ankommet ”direkte” fra London’s Westend
– på engelsk naturligvis, som et klart eksempel på at Frankfurt
er en international by.
Dagen efter kørte vi Bigsteren ud af
Scandic’s garage og kørte mod nordøst til Lohrberg, hvor den
første af, skulle det vise sig, flere podcast-beretninger i en
vinkælder fandt sted.
Læs om Lohrberg hér >>>.
Podcast
- Frankfurt – del 8 - Lohrberg og meget mere

Vinkældre i MainAppelHaus i Lohrberg og
Lorsbacher Thal i Frankfurt Sachsenhausen.
Aftenen begyndte med en omfangsrig
autentisk middag på Lorsbacher Thal i Alt-Sachsenhausen
distriktet (læs om Lorsbacher Thal hér >>>), inden vi sluttede
dagen i Europas ældste jazz-kælder, der slet og ret hedder
Jazzkeller. Kan man lide Jazz er stedet et besøg værd – men
reserver plads. Der er ofte fulde huse og beskedne pladsforhold.
Podcast
- Frankfurt – del 10 - Lorsbacher Thal - Jonas
Podcast
- Frankfurt – del 11 - Velotaxi review

Dagen efter kørte vi med Velo-taxi
(cykel-taxi) fra hotellet til det sted, hvor SHIRN Kunsthalle
har taget midlertidigt ophold under renoveringen af den
originale bygning i bymidten. Det var en glimrende oplevelse
(læs
om vores besøg i SHIRN Kunsthalle hér >>>). Siden nåede vi
en sejltur på Main, som giver byen en anden profil, og da solen
var kommet frem var det en rar oplevelse. For siden at styre
imod Goethe Hauss, hvor chefbibliotekaren gav os en åbenhjertig
indsigt i den verdensberømte forfatter og dramatikers første 26
år. Goethe Hauss er hans fødested.
Læs om Goethe Hauss hér >>>.
Podcast
- Frankfurt – del 13 - Goethe Hauss - Dr. Joachim Seng

Den sidste aften i Frankfurt blev
tilbragt på en roof-top restaurant med internationalt, italiensk
inspireret køkken og en storslået udsigt til bymidten og de
mange skyskrabere. Restaurant Occhio d’Oro ligger i Flemmings
Selection hotel, som ikke er en af de højeste bygninger, men
alene af den grund og det høje kulinariske niveau et besøg værd.
Læs om Occhio d’Oro hér >>>.
Podcast
- Frankfurt – del 14 - Italiensk madkultur og et tak for denne
gang
|