
Weinwirtschaft Friedrich Wilhelm
– tysk
madkultur og Moselvin i hjertet af Trier
Af Søren
Clauding – december 2025
Midt i Tysklands ældste by, Trier, ligger
Weinwirtschaft Friedrich Wilhelm som et stemningsfuldt
samlingspunkt for gæster, der ønsker at opleve klassisk tysk
madkultur, side om side med Moselområdets berømte vine.
Weinwirtschaft Friedrich Wilhelm
etableret sig som et naturligt mødested for både lokale og
besøgende. Her er der konsekvent fokus på klassiske tyske retter
og vine fra Mosel – serveret i uformelle, men traditionsrige
rammer. Stedet forener som sådan vinproduktionens uformelle
charme med respekt for regionale traditioner – og netop den
kombination gør restauranten værd at besøge.
Køkkenet hos Weinwirtschaft Friedrich
Wilhelm tager sit udgangspunkt i det velkendte tyske køkken, som
stadig har stor betydning i regionen. Menuen byder på et bredt
udvalg af traditionelle retter, hvor solide portioner og
genkendelige smage er i centrum. Det er mad, der bygger på
årtiers madkultur, og som taler direkte til gæster, der søger
det autentiske frem for det moderne: Fyldige kødretter,
velsmagende saucer og traditionelle tilbehør, der giver både
mæthed og komfort.
Ikke desto mindre bringer køkkenchef Ali
Boussi med libanesisk herkomst også friske sæson-inspirerede
retter sammen med middelhavsnoter, hvilket giver en varieret
menu med både traditionelle og moderne elementer og man tilbyder
bl.a. småretter, tapas‑agtige serveringer og elegante
hovedretter.
Retterne er skabt til at ledsage vinene,
ikke at overdøve dem. Derfor er et særligt højdepunkt hos
Weinwirtschaft Friedrich Wilhelm naturligt nok udvalget af Moselvine.
Moseldalen er verdenskendt for sine elegante vine – især
Riesling – der med deres friske syre, mineralske præg passer perfekt til det lokale køkken. Vinlisten
rummer alt fra tørre og sprøde varianter til mere frugtige og
halvtørre vine.
Servicelederen Memo er ansigtet udadtil i restauranten og står
for den daglige kontakt med gæsterne. Med et roligt overblik,
stor imødekommenhed og tydelig faglig stolthed sikrer han, at
både lokale stamgæster og internationale besøgende føler sig
velkomne. Servicen er professionel uden at være formel, og Memo
lægger vægt på personlig betjening og nærvær.
Podcast
- Trier – del 1 - Introduktion til Trier og et unikt vin-
og spise sted
December 2025 - 17 min
I indslaget fortæller vi om turen til Trier, giver en
introduktion til byen ved Mosel, hoteloplevelsen og ikke mindst
besøget på "Weinwirtschaft Friedrich Wilhelm", hvor vi taler med
Memo, der er den daglige leder af restauranten.

Memo er den daglige leder.

Salater og løgsuppe hører der også til.
Græskar-ingefær-gulerod suppe med græskarolie og
karamelliserede græskarkerner. Roulade vom
Eifelrind mit Apfel-Preiselbeer-Rotkohl und Kartoffelklössen.
Desert: Kompott mit Vanilieeis. |