Biltur i kunst, kultur, gastronomi og natur:

Frankfurt – Trier – Mosel – Bernkastel – Koblenz

Selv på en regnvåd oktoberdag står Frankfurts gamle rådhus i Römerkvarteret som et monument over tidligere tiders glorværdige storhed - genskabt trods 2. verdenskrigs ulykkelige, destruktive kapitel i verdenshistorien.

Glimt fra en guidet tur i det centrale Frankfurt

Af Søren Clauding – december 2025

Egentlig taler samtalen med Tommy Jepp sit eget sprog. Den kan vi ikke gengive bedre i tekst - men i hvert fald supplere med lidt billeder fra besøget i byen, hvor de gigantiske skyskrabere trods deres størrelse ikke får lov til, at dække over byens betydning i de omkring 2000 år, den har eksisteret.

 Podcast - Frankfurt – del 6 - Guidet tur i Frankfurt bymidte

Meget få af billederne viser dog historisk autentiske seværdigheder, for byen blev gennembombet under 2. verdenskrig, hvilket gengivelsen af et luftfoto som vægopslag i en af de få bygningsværker, der ikke for alvor blev beskadiget, nemlig Frankfurter Dom, vidner om. Det er uhyggeligt at tænke på, at datidens virkelighed ikke har gjort større indtryk på menneskeheden. Omvendt er det også udtryk for menneskers ukuelige trang til at virke i den tid, hvori de lever. Eksempelvis har kun et enkelt bindingsværkshus overlevet bombardementet - resten er genopførelse af ødelagte bygninger.

Frankfurt bymidte efter bombardementet i 1944. Domkirken i midten slap forbavsende godt igennem.

Bindingsværkshuset til venstre og domkirken til højre slap nogenlunde uskadt gennem bombardementet under 2. verdenskrig, hvorimod huset i midten, som ligger på Römerberg er genopført i nyere tid.

Tommy Jepp var vores guide på en 4 timer lang tur gennem det centrale Frankfurt. Hans enestående historiske indsigt og evne til at omsætte sin viden på upåklageligt engelsk løftede på kort tid forståelsen af byen. Han har en fortid som bankier i bankbyen, men trak sig tilbage for få år siden, og benytter bl.a. sin fritid til rundvisninger, hvad vi er klart taknemmelige over.

Scandic Hafenpark ligger spektalukært side om side med den europæiske centralbank med kik over Main.

Tommy Jepp er en fremragende tur-guide. Den europæiske centralbank er en slags ingenmands land midt i Frankfurt.

Udgangspunktet var Scandic Hafenpark hotellet. Derpå gik vi langs nordbredden af Main til Zum Pfarrturm, hvorigennem vi styrede frem imod Frankfurter Dom, som retteligt hedder Kaiserdom St. Bartholomäus. Vi krydsede Saalgasse, som Tommy Jepp omtalte som den mindst trafikerede gade i Frankfurt. I den ellers ret tætte bytrafik tvivler vi ikke på hans ord. Derfra videre forbi Kaffeehaus Goldene Waage på Markt, hvortil vi senere vendte tilbage for det uundgåelige, at smage en ægter Frankfurter Kranz, hvis indhold næppe trækker ned på kalorieindtaget - men lækker var den.

Udkik fra Eisener Steg med tusindvis af romatiske hængelåse. Kaffeehaus Goldene Waage.

Videre til Römerberg, dvs. den gamle rådhusplads, ned ad Limburgergasse og ind af sideindgangen til Kaisersaal. Den store smedejernport virker lukket, men som hovedregel skal man blot dreje kraftigt på håndtaget, så er man indenfor i den pompøse bygning, hvor utallige malerier i den store rådhussal vidner om tidligere tiders utallige kejseres meritter i Frankfurt. Ligeså tillukket området kan virke, ligeså gratis er det at komme indenfor. Gratis oplevelser er altid godt...

Et solidt tag i dørgrebet, så er man gennem gitterlågen, og siden er det op gennem trappehuset til...

Kejsersalen

 I Paulskirche vil man skulle betale et beskedent entrébeløb, og siden oplever man et modernistisk kirkebyggeri. Dens oprindelse er 1848, som den lutheriske menigheds hovedkirke i Frankfurt. Efter 2. verdenskrigs ødelæggelser blev den renoveret i årene 1988 til 1991. Endnu et eksempel på den menneskelige ukuelighed. De rummer iøvrigt en permant udstilling, under temaet demokati, debat og mindesmærke. Det er den dag i dag blevet endnu mere vedkommende.

Paulskirche

Det er et "must" at tage genvejen ved Kapuziner-Liebfrauen klosteret, der markedsfører religionen med moderne virkemidler. Har man anledning til det, bør man kikke indenfor, men ellers handler det om at respektere opfordringen til tavshed, når man passerer.

Den opfordring eksisterer ikke i den udefra undselige Kleinmarkthalle, som imidlertid rummer et eldorado af madbutikker. Fyldt med mennesker i frokostpausen og lange køer ved slagter-boden "Schreiber", hvor Ilse Schreiber siden 1958 har serviceret sultne byboere og nysgerrige turister. Heldigvis for mange, finder man også mere sunde næringsmidler, og så kan man skylle efter med Applewein på vej ud af markedshallen - når man, hvis man er uerfaren, først har smagt forskellige typer  og smagsretninger af byens nationaldrik.

Kleinmarkthalle - flankeret nederst af Rententurm.

Efter at have fået stabiliseret kaloriebalancen tilbage på Den Goldener Waage ved hjælp af en "beskeden" Frankfurter Kranz strøg vi forbi Renterturm, der udgør hjørnet af det historiske museum. Det blev oprindeligt opført for at beskytte byporten til Frankfurt bymidte og i perioder også som stedet, hvor man betalte told for at komme ind i byen.

Frankfurter Kranz er en klassisk kage fra Frankfurt am Main. Den er altid rund og formet som en krone, og skabt tilbage i 1735 som en hyldest til byen og dens historie som kroningsby for de tysk-romerske kejsere. Kagen er typisk dækket med en tyk kappe af karameliseret nøddekrokant, som skal forestille det guld, som en kejserkrone er fremstillet af. Coctailbærene eller kandiserede kirsebær skal forestille de juveler, som pryder en krone.

Vi skulle videre på museumsbesøg samme dag og udsatte en sejltur på Main til et par dage efter, hvor solen på mirakuløs vis var brudt gennem skylaget.

Glimt fra sejlturen kan ses hér: