Road-trip i kunst, kultur og bæredygtighedens tegn: Leipzig: Krydsfelt i endeløs kultur på højt niveau

Af Søren Clauding – november 2024

Podcast - Lyt til Rejseprogrammet, 4. afsnit, Leipzig

Leipzig var den sidste destination i vores road-trip, der inkluderede Dresden, Wien og Salzburg i nævnte rækkefølge. Det var ikke en tilfældighed, især ikke set i lyset af en vis form for bæredygtighed i planlægningen. Turen i nævnte rækkefølge var ganske enkelt den korteste. Færre kilometer er ikke bare godt for økonomien, det minimerer også forureningen, og samtidig var strækningerne ikke så lange, at man skulle træde speederen i bund på ”vores” KIA Sportage Plug-in Hybrid, for at komme rettidigt frem – hvilket også ville have øget CO2 udledningen væsentligt.

Og, by-the-way: Da vi var tilbage i Danmark, havde vi haft et forbrug – uden elektrisk kørsel – på 14 km/l. Det er pænt for en firehjulstrukken SUV, der også kunne have klaret lidt sne undervejs, med op til 265 hestekræfter. Bortset fra klat-opladning af hybridbatteriet, tog det fem minutter at tanke ny energi, og det kunne man gøre overalt og uden ventetid. Også det medvirkede til en afslappende kørsel med typisk omkring 130 km/t som march hastighed.

Læs mere om bilen på turen hér >>>

Pause i Nürnberg

Men faktisk var turen fra Salzburg til Leipzig den længste – lige omkring 600 kilometer – og det gav anledning til en kort pause i Nürnberg. Ikke for at opleve kultur, men mest for at få stillet undertegnedes nysgerrighed. Hvert år køres der nemlig et motorløb i det, der op til og under 2. verdenskrig blev benyttet som nazisternes såkaldte Reichsparteitagsgelände, med en markant tribune i beton, hvorfra fx Hitler kunne agitere for sine tanker og ideer.

Reichsparteitagsgelände i Nürnberg benyttes også under navnet Norisring til motorløb.

Siden 1947 har området været anvendt til mere fredeligt rettede formål, bl.a. motorløb. Og siden 2000 har der hvert år været afviklet en afdeling af den tyske løbsserie, DTM. Men trods min passion for motorsport, har jeg aldrig været der. Nu fik jeg i hvert fald set anlægget, som på racersprog kaldes Norisring.

Nok om det, men det var en kærkommen pause, for med en smule køkørsel undervejs var mørket trods alt faldet på, da vi ankom til Leipzig. Hotellet, Vienna House Easy, Goethestraße 11 var et OK hotel. 3 stjerner+ vil vi give det, men ikke flere end dem. Parkeringskælder under hotellet i en bymidte er dog en uomtvistelig fordel, især når man ankommer i mørke. Det er bare synd, at p-kældre er så svære at holde rene.

Kultur uden ende

Omvendt var det i byen, for bymidten er pæn og velholdt. Det var rart, for vi havde et stramt program, der skulle afvikles over to dage. Og helt givet: det er for lidt, hvis man vil suge bare en brøkdel af al den kultur, som Leipzig gemmer på, ud af opholdet. Men vi gjorde vores bedste.

I litterær sammenhæng kan nævnes Johann Wolfgang von Goethe og Friederich Schiller, og i musiksammenhæng er det Johan Sebastian Bach, af mange anset for at være verdens mest betydningsfulde komponist nogensinde, Felix Mendelssohn Bartoldy, Richard Wagner, Clara Schumann. Og senest er også Wolfgang Amadeus Mozart koblet på listen over berømtheder. Det er der en særlig grund til.

Handelsby på kryds og tværs

Tilbage i tiden var Leipzig et naturligt krydsfelt for handel. Kom man fra Vest og skulle mod Øst, passerede man logisk gennem Leipzig. Det samme gjaldt ruten Nord-Syd – og omvendt, naturligvis. Så byen var en handelsby, og sådanne steder er ofte grobund for et rigt kulturliv. Mennesker har behov for underholdning, og inspiration er der masser af, hvad Goethes vigtigste værk, Faust, er et helt konkret eksempel på.

Også etableringen af en usædvanlig koncertsal i et stort udstillingshus, hvor man fortrinsvis viste klædestof, kaldet Gewandhaus er udsprunget af den energi, som byen besad og stadig udviser. Gewandhaus-orkestret blev skabt i 1847, Mendelssohn dirigerede det i perioder og hen ad vejen blev grundlaget for det nutidige koncerthus, Gewandhaus og Gewandhaus-orkesteret udbygget. I dag disponerer man over en af verdens fineste koncertsale og et af verdens allerfineste, hvis ikke det fineste, symfoniorkestre.

Læs om Gewandhaus hér >>>

Gewandhaus og Opera Leipzig ligger overfor hinanden på Augustusplatz midt i pereferien af bymidten.

Kunst og kultur side om side

I geografisk forstand er Gewandhaus’ koncertsalens nærmeste nabo byens universitet, og lige overfor på den store Augustusplatz ligger Leipzig Operaen, hvor Gewandhaus orkestret også spiller. De store kulturcentre ligger så at sige på kanten til den gamle og historiske bydel, som på mirakuløs vis ikke blev så ødelagt som i Dresden, under det heftige bombardement, der var med til at afslutte 2. verdenskrig. Det betød på den anden side, at genopbygningen indenfor rammerne af DDR, gik langsomt, men takket være store kunstneriske ambitioner blev bl.a. operahuset skabt.

Læs om Leipzig operaen hér >>> 

Johann Sebastian Bach

Vi lagde ud med Johan Sebastian Bach, for selvom han er født i den mindre by, Eisenach, et par hundrede kilometer vest for Leipzig, tilbragte han mange år i Leipzig, og på en måde har byen taget ejerskab, når det gælder Bach. Han er da også begravet og har sin egen mindeplade i den store Thomaskirke, vis-a-vis Bach-arkivet, hvor man finder et moderne og ret interessant museum. Hér traf vi Dr. Michael Maul, som bl.a. har ansvaret for Bach-festen, som hvert år finder sted midt i juni måned. Han er født i Leipzig og er passioneret Bach-fan.

Læs om Johann Sebastian Bach her >>>

Mendelssohn-huset

Også Mendelssohn Bartholdys bopæl i hans sidste år, beliggende lige uden for bymidten, lagde vi vejen forbi, får han har også en stor aktie i klassisk musik. Siden fik vi kompetent forevist byen, inklusive det gamle rådhus. Vi går ikke i dybden dermed (der findes dog billeder her på siden), for det bliver for omfattende, og det skal man opleve selv. Det er i øvrigt en god idé at investere i et ”Leipzig Card”, som gør det lettere og billigere at færdes i byen. Offentlig transport er dermed også automatisk betalt – vigtigt, for Leipzig er en sporvogns-by, og dermed transporteres man fuldt elektrisk og uden udstødning i nærmiljøet.

Læs om Mendelssohnhuset hér >>>

Leipzig operaen

I Leipzig traf vi også den øverste chef for Leipzig operaen, Tobias Wolff, som ikke blot berettede om hvordan den store organisation, der rækker langt ud i andre kulturinstanser i byen, fungerer. Han fortalte også åbenhjertigt om de udfordringer, det moderne samfund stiller, når det gælder noget så fundamentalt som glæde i job og diversitet. Også miljø-optimeringen blev drøftet.

Også i Leipzig var der Jazz-festival med deltagelse af en række af de kunstnere, der et par dage tidligere ligesom vi var i Salzburg. Samme stil, anderledes iscenesættelse, og helt i trit med ideen om moderne, eksperimenterende musik.

Eine ganz kleine Nachtmusik

I førnævnte Gewandhaus fik vi indblik i historien og repertoiret, og som det næstsidste punkt på planen, som var blevet hekset ind i sidste øjeblik gennem stor velvilje fra de ansvarlige, nåede vi et andet af toppunkterne på vores road-trip: Vi blev inviteret indenfor på byens store bibliotek, og vi fik forevist den originale afskrift og det eneste eksisterende dokument, der er mere end 200 år gammelt og indeholder noderne til det ny-identificerede Mozart værk, ”Eine ganz kleine Nachtmusik”.

Forsiden på nodehæftet til ”Eine ganz kleine Nachtmusik”

Originalen tilhører og opbevares derfor fortsat i Leipzig, men d. 19. september blev værket uropført på Mozarteum i Salzburg. Nu stod vi med det originale dokument i hånden. Tak til biblioteket for den viste tillid, som vi selvskrevet også modtog med stor ærbødighed. Vi burde have taget en selfie, men det er ikke så meget noget vi gør i. Så vi overlod det til Rebekka Unger, som er leder af musikbiblioteket og bibliotekets særsamlinger, at posere for fotografen (men vi har nærfotograferet værket…) og også at berette om processen i vores radiosnak med hende.

Læs om Eine ganz kleine Nachtmusik og vores unikke besøg på stadsbiblioteket hér >>>

Vi nåde aldrig at besøge det hus i udkanten af byen, hvor Friederich Schiller skrev teksten til det, der i dag er kendt som ”Europahymnen”, An die Freude. Musikken leveres af Ludwig van Beethoven og sangen indgår i hans 9. symfoni, men Mozart-værket overrulede det gamle hus. Sorry, Schiller…

Auerbachs Keller og Faust hænger uløseligt sammen, omend kælderrestauranten var tidligere ude en Goethe. Til næste år kan Auerbachs Kelle fejre 500 års jubilæum.

Auerbachs Keller, Goethe og os

Og hvordan slutter man så 2 uger på farten, med fuldt program og masser af exceptionelle møder med ligeså exceptionelle mennesker. Man går naturligvis på værtshus. Det var dog ikke et helt tilfældigt værtshus, for naturligvis skulle vi slutte af i kulturens navn.

I Goethes gigantiske værk, Faust, foregår 1. del i vidt omfang i Auerbachs Keller i hjertet af Leipzig. Faust havde indgået en pagt med djævelen, som bl.a. indebar, at han skulle genopleve sin ungdom, som den kunne have set ud, hvis ikke han havde brugt den på at dygtiggøre sig som videnskabsmand. Så i pagt med djævelen, eller i hvert fald i pagt med Goethes fortælling lod vi os føre rundt i det historiske værtshus, som til næste år fejrer 500 års jubilæum. For siden at indtage et prægtigt måltid som et ligeså værdigt punktum på en stor oplevelsesrejse.

Læs om Auerbachs Keller og Faust hér >>>

Gør det selv…

Det er vores håb, at vores skriverier og radiointerviews i sig selv har været en oplevelse at følge. Men allermest at tjene som inspiration til at gøre noget tilsvarende.

Man behøver ikke bruge to uger til de fire destinationer. Man behøver ikke, at besøge dem alle fire i ét hug. Men med en god portion planlægning var det muligt for os, også takket være stor samarbejdsvilje fra alle involverede. Alle vi mødte var passionerede omkring deres arbejde og deres rolle i kunsten. Den passion havde de en naturlig lyst til at formidle videre.

Helt overordnet: At gøre det bag rattet af en bil er ikke den ringeste rejseform. Ligesom vi er passionerede omkring biler, er vi også passionerede omkring det, man kan bruge bilerne til. Men i sagens natur kan man også køre med tog eller rejse på anden måde. Det vigtigste er oplevelsen…

---

 
Det gamle rådhus fremstår i dag som museum. Her kan man bl.a. se Katharina von Bora's (Martin Luthers hustru) vielsesring fra 1525. Ringen var en gave fra den danske Kong Christian II. Døren til venstre for ringen åbner for nedgangen til rådhusets skatkammer
   


Fortiden fornægter sig ikke i Leipzig. Den store Ringbebauung, der grænser op til bymidten ph Augustusplatz hvor også Oper Leipzig og Gewandhaus er beliggende, er udtryk for byggestilen i DDR. I midten finder man Ring Café'en i to af bygningens 7 etager. I dag kan man nærmest betragte den som et lejlighedsbyggeri.

   
Byggeriet af et nyt universitet blev igangsat i 1968 under DDR-regimet på bekostning af den historiske Paulinetkirke. Det råder man nu bod på ved at genopbygge kirken, en smule fra dens originale placering. Til højre ses et kaffehus, for i Leipzigs storhedstid som handelsby drak man mere kaffe end...fx øl!

  
Nikolai kirken i bymidten står stadig. Den blev i 1989, året for murens fald, kendt som stedet hvor "mandags-demonstrationerne" begyndte. Til højre på Deutsches Historisches Museum ser man indretningen af et parti-mødelokale.
 
  
Tja, vareknaphed var et kendt fænomen i DDR-tiden. Anderledes var det antagelig i Johann Wolfgang von Goethes tid et par hundrede år tidligere (statuen til højre).


På Deutsches Historisches Museum i Leipzig ser man også biler, som kan få veteranbilsentusiaster op på mærkerne. Men begejstringen blegner nok for mange, når de erfarer, at fiskebilen til venstre ikke transporterede fisk men Stasi-fanger. Den lignede blot en fiskebil... Wartburg'en til højre var en luksusbil.