|
 Road-trip
til Leipzig – Auerbachs Keller
Et
værdigt punktum sættes på et værdigt værtshus
Af Søren
Clauding – november 2024
Mini podcast - Lyt til Rejseprogrammet, 4. afsnit, del 7 og også sidste del -
Søren Clauding
Vores road-trip til Dresden, Wien,
Salzburg og Leipzig sluttede efter to intensive uger med
utallige møder, samtaler, lyd- og fotooptagelser samt
højdepunkter, som vi håber inspirerer jer læsere og lyttere til
om muligt at tage på en biltur til de fire destinationer. Det er
herligt at køre bil, men det er også herligt at have et formål
med en biltur. Det havde vi, og sådan en tur skal der
naturligvis sættes et punktum for på værdig vis – og så går man
selvfølgelig på ”værtshus”.
Men en biltur i kulturens tegn skal ikke
afsluttes på et hvilket som helst værtshus. Og det er også
smart, at man kan gå til fods tilbage til hotellet. Begge dele
blev opfyldt, for præcis i centrum af den gamle by, få meter fra
Leipzigs gamle rådhus, som er en historisk bygning, ligger et
andet historisk byggeri, nede under jorden, dér hvor
underverdenen regerer, eller i hvert fald dér, hvor nogle tror,
at djævelen har til huse.
Allerede ved indgangen Auerbachs Keller
mindes man om Faust og Mephisto. Vælrket kan naturligvis købes i
den 499 år gamle restaurant og man har så travlt, at
forreningsfører Andreas Stoffregen selv måtte hjælpe
serveringspersonalet. Så vi fik ingen snak med ham - men et smil
blev det til. Han mangler folk, fortalte han. Men de der var, og
det var nu ikke så få endda, var så også ret dygtige og
effektive.
Goethe, Faust og Auerbachs Keller
Da den verdensberømte poet, Johann
Wolfgang von Goethe, skrev et af sine mest kendte
værker, kæmpedramaet, ”Faust”, lod han en stor del af
handlingen foregå i Auerbachs Keller, som er præcis den
førnævnte restaurant, der dengang i slutningen af det 18.
århundrede også ofte blev besøgt af Goethe selv.
Betegnelsen ”værtshus” var nok mere på
sin plads dengang, men med 499 år på bagen (ja, Auerbachs Keller
fejrer 500 års jubilæum i 2025), har udskænkningsstedet udviklet
sig til i dag at være en glimrende restaurant med fint
tilberedte autentiske retter og et fornemt vinkort. Så pagten
med djævlen må antages, at være sat over styr i årenes løb.
Et billede inden spisesalen var fyldt op.
Og viste Herr Fahs os rundt i den historiske kælder. Han kunne
bare sit kram...
Faust - kort
Men hvordan er det så lige med den der
djævel, som i Faust bærer navnet Mephisto. Jo, i sin absolutte
korthed handler Faust om videnskabsmanden Heinrich Faust, der
indgår en pagt med Mephisto, hvis han kunne få sine ungdomsår
tilbage – de år, som han selv i en moden alder mente, ville have
været meget mere værdifulde, hvis ikke han havde spildt dem på
at blive lærd. Det går selvfølgelig helt galt, og hans liv
udvikler sig på en ganske anderledes dramatisk måde, end han
havde forestillet sig, så videnskabsvejen var nok ikke så dårlig
endda, men det får man vis aldrig rigtig bekræftet i Faust
Goethe havde en vis baggrund at skrive
værket på. For da han, født i Frankfurt am Main, som 16-årig af
sin far blev sendt på uddannelse i Leipzig, gik meget af Goethes
tid i stedet med at feste med studiekammeraterne, hvilket
indretningsarkitekterne i Auerbachs Keller ikke været sene til
at benytte som vægdekoration. Især i de tilstødende gemakker,
som indgår i en guidet præsentationstur i kælderrestauranten,
får man en fornemmelse af Goethe, Faust og datidens ungdommelige
fest og ballade.
Kulinarisk oplevelse i autentiske
kulisser
Faust var et drama, skrevet på vers, og
oven i købet udkommet i flere dele, hvor det er i den første,
Auerbachs Keller udgør kulissen. Det benytter man naturligvis
til at drage turister af enhver national herkomst indenfor. Og
uanset de alle til fulde har sat sig ind i og nærlæst Faust
eller ej, venter der dem en god kulinarisk oplevelse i ganske
unikke og autentiske kulisser, for nu at blive i teatersproget.
Et besøg i Auerbachs Keller kan
umiddelbart virke ret ”turistet”. Det er det måske også, men
niveauet er højt, priserne er til at betale og betjening såvel
som kvaliteten af mad og drikkevarer er fremragende. Det kan på
det bestemteste anbefales, men tag det nu for, hvad det er.
Et værdigt punktum
Og viser Mephisto sig ikke, så fortvivl
ikke. Han er ikke værd at omgås, har vi hørt, og han havde
såmænd også blot udvisket et værdigt punktum og dermed en værdig
afslutning på et oplevelsesrigt road-trip. Det fik han ikke lov
til, eller rettere, vi så ham slet ikke, så han fik aldrig
chancen.
Dermed kunne vi selv, akkompagneret af Auerbachs
Keller, sige tak for oplevelsen og forhåbentlig på gensyn.
|
