Road-trip til Leipzig – Nyt Mozartværk:

Eine ganz kleine Nachtmusik

Af Søren Clauding – november 2024

Et af højdepunkterne, for os personligt måske endda det største af dem alle, på vores road-trip til fire Mellemeuropæiske kulturbyer, fandt sted som vores næstsidste besøg i Leipzig, et besøg, der blev arrangeret i allersidste øjeblik, for det er ikke bare noget, man sådan lige gør.

Det var da også en ren tilfældighed, at anledningen overhovedet bød sig, for det er ikke hver dag, der offentliggøres nye Mozart-værker – det er trods 233 år siden, at han forlod denne verden. Men det skete ikke desto mindre d. 19. september 2024, altså få uger inden vores afrejse fra København, officielt som en del af offentliggørelsen af den nye såkaldte Köchel-fortegnelse.

Værket fik så Köchel-betegnelsen KV 648. KV betyder ”KöchelVerzeichnis” navngivet efter Ludwig von Köchel, som var den, der første gang udarbejdede en samlet fortegnelse over Mozarts værker, tilbage i 1862. Sidste revision fandt i øvrigt sted for 60 siden, og da havde man endnu ikke opfundet digitaliseringen…

Godt låst inde

Værket, som forskerne desuden har døbt ”Eine ganz kleine Nachtmusik”, findes kun i ét originalskrift, og det ligger, godt låst inde på Leipziger Stadtbibliothek. Det blev alene i anledning af vores besøg taget frem og ikke bare forevist os. Vi har rent faktisk stået med det i hænderne. Det var intet mindre end en for os enestående oplevelse og en stor udvist tillid fra bibliotekets side, som vi modtog med ligeså stor ærbødighed.

Lyt til Rejseprogrammet, 4. afsnit, del 6 - Rebecca Unger

Mini-podcast. Samtale med Rebecca Unger på tysk

Historien bag værket kendte vi til dels, inden vi kom til Leipzig, men det er nu noget særligt, når den fortælles af Rebekka Unger, som er leder af musikbiblioteket og bibliotekets særsamlinger, og den person, som spillede den centrale rolle på vegne af biblioteket i forbindelse med verificeringen af værket. Det er også hende, der poserer med værket, da vi fotograferede, for det dér med selfies er ikke noget, vi gør meget i. Men fotooptagelserne af noderne var helt i vores hænder, sådan helt bogstaveligt, så det er vores fotos…

Serenade in C für zwei Violinen und Basso KV 648

Men hvorfor dukker Mozart værket, som mere formelt nu hedder ”Serenade in C für zwei Violinen und Basso KV 648”, først op nu.

Svaret er, at det gjorde det egentlig heller ikke, men noderne er ikke Mozarts håndskrift og hans signatur er heller ikke at finde på dokumentet, så det var først i forbindelse med digitaliseringen af Mozarts værker, da man skulle udgive den nye Köchel fortegnelse over alle hans kompositioner, at det blev muligt at identificere og verificere værket som Mozarts.

Teenager-arbejde

Mozart var antagelig mellem 11 og 13 år gammel, da han skrev værket. Men selv for en fremmelig teenager, et vidunderbarn uden sidestykke i historien, kan man ikke forvente, at han er så fremsynet, at han blot arkiverer det blandt sine andre værker af hensyn til eftertiden.

Heldigvis har en anden skrevet Mozarts noder af, og noteret ”Wolfgang Mozart” på afskriften, og siden dukkede den så op, formentlig antikvarisk, da den kendte musiker og musiksamler, Karl Ferdinand Becker, erhvervede den. Ved sin død i 1849 efterlod han Leipzig stadsbiblioteket sin samling, og deri lå værket.

Beckers samlingen er gigantisk, og man vidste egentlig godt, at den indeholdt et ikke umiddelbart identificeret værk med påtegnelsen Wolfgang Mozart. Man formodede, at det var et Mozart værk, fordi der var skrevet på papiret, at komponisten var Wolfgang Mozart, men det manglede som nævnt en signatur, og håndskriften, altså den måde, Mozart skrev noder på, var heller ikke hans.

Det er hans værk, der lå i dvale

Derfor var det først i forbindelse med digitaliseringen, at det blev muligt at verificere værket som Mozarts – til trods for den manglede signatur og den omstændighed, at det ikke var hans håndskrift.

At det overhovedet kom så vidt, skyldes det faktum, at biblioteket har en stor samling af musikhistoriske genstande, herunder naturligvis et stort antal noder og andre dokumenter, der har betydning for forståelsen af musik og musikkens historie og udvikling. Heri indgik Becker samlingen naturligt, og den er også derfor bibliotekets ejendom.

Værket lå med andre ord i dvale i mange år i mængden af Mozart dokumenter. Men under digitaliseringen af Mozarts værker og gennem en omhyggelig videnskabelig analyse kunne man på Mozarteum i Salzburg, som vi jo havde besøgt få dage forinden, fastslå at der med sikkerhed var tale om et Mozart værk.