Road-trip til Leipzig – Felix Mendelssohn

Et skridt ind i musikhistorien

Af Søren Clauding – november 2024

Når man taler Leipzig og musik vil Johann Sebastian Bach typisk rangere øverst. Men når vi taler Leipzig, taler vi meget mere musik end alene det, som Bach han står for. Vi taler fx om Händel, og vi taler også om Felix Mendelssohn, eller Mendelssohn Bartholdy, som han siden kom til at hedde. Og modsat Bach er der faktisk et hus i Leipzig, opkaldt efter Mendelssohn. Han boede der ikke så længe, men det var hér, han sagde farvel til denne verden foranlediget af en nervesygdom.

Felix Mendelssohn blev født i Hamburg i 1809 i en jødisk familie. Men blot syv år gammel blev han døbt i den protestantiske tro, og dér kom Bartholdy navnet ind i billedet. Begejstringen derfor var dog ikke stor, så som voksen blev han kendt fortrinsvis med Mendelssohn navnet.

Trappen i Mendelssohn huset er fra 1845. Mendelssohn nåede blot at benytte den i to år inden sin død.

Tidligt ude og Gewandhaus dirigent

Mendelssohn var tidlig til at komponere musik, og blev af den berømte digter, Johann Wolfgang von Goethe ikke mindst sammenlignet med Mozart. Mendelssohn rejste meget, og havde gang i rigtig mange aktiviteter, hvad der nu engang var nødvendigt, hvis man ville leve af sin musik. Men som 26-årig fik Mendelssohn jobbet som dirigent for det berømte Gevandhaus orkester i Leipzig, og i Leipzig boede han til sin alt for tidlige død i 1847, blot 38 år gammel.

I Mendelssohn huset mødte vi Patrick Schmeing. som foruden at være direktør på museet også er formand for bestyrelsen i den stiftelse, der driver Mendelssohn huset. Og vi kunne konstatere, at vi ikke var de første danskere på besøg. bl.a. H. C. Andersen, Niels W. Gade og Bertel Thorvaldsen har været der før os, godt nok for nogle år siden.

Podcast - lyt til Rejseprogrammet, 4. afsnit, del 3 - Patrick Schmeing

Mini-podcast. Samtale med Patrick Schmeing på tysk

Patrick Schmeing fortalte, at Mendelssohn ikke alene prægede musikken, men også grundlagde det første musikkonservatorium i de tysktalende lande, det var i 1843, og det konservatorium, den højskole, eksisterer fortsat. Han sikrede også en slags Bach renæssance, efter Johann Sebastian Bachs død i 1750.

Mendelssohn huset er det eneste eksisterende sted, hvor Mendelssohn har boet, og det var som nævnt i alt for kort tid. Han boede der med sin familie fra 1845 til sin død blot to år senere.

Kurt Masurs livsopgave

Æren af, at huset eksisterer, kan i høj grad tilskrives den indsats, som dirigenten Kurt Masur ydede. Kurt Masur var kapelmester for Gewandhaus orkestret fra 1970 til 1996, altså fortrinsvis i DDR-tiden. Og siden – fra 1991 til 2002 var han også chefdirigent for New Yorker filharmonikerne, så han kunne også noget udenfor DDR. Kurt Masur havde en lidenskab for Mendelssohn og gjorde det til en livsopgave, at sikre og bevare Mendelssohn huset, som siden 1997 har været åbent for publikum som museum.

Mendelssohn huset er dog mere end et museum. Hver søndag klokken 11 kan man høre kammermusik, som er en moderne videreførelse af de søndagskoncerter, som Mendelssohn familien etablerede, mens Felix Mendelssohn stadig var i live.

Mendelssohn huset er bestemt et besøg værd. Det er et sted, hvor man også med moderne virkemidler bliver ført gennem den musik og den betydning, som den tyske komponist har skabt og haft i op imod 200 år. Det er i næsten bogstavelig forstand et skridt ind i musikhistorien.